Tog den Land og sived langsomt
Rullende med Grusets Perler
Atter ud i Bølgers Verden?
Nej! den stejled som en Ganger,
Løfted højt sin vaade Bringe!
Gennem Manken gnistred’ Skummet
Snehvidt som en Svanes Ryg.”
J.P. Jacobsens værk ”Digte og udkast” fra 1886 udkom efter forfatterens død. Værket er redigeret af Edvard Brandes og Vilhelm Møller og er et sammensurium af Jacobsens samlede digte, dagbogsfragmenter, breve og en række ufærdige notitser og tekststykker. J.P. Jacobsen havde ad flere omgange forgæves forsøgt at få udgivet sine digte – blandt andet sendte han i 1868 en digtsamling til Gyldendal med titlen ”Hervert Sperring”. Digtsamlingen blev afvist, men 15 af de oprindeligt 37 digte indgår i ”Digte og udkast”.
141130927
Den gennemgående karakter i samlingen er Hervert. Han har hovedet fuldt af lyrik og længsler, kaster sig ud i en sanselig forelskelse, men en indre længsel får ham til at søge videre, til den evige jagt driver ham til vanvid og imod døden. Digtene er drømmeriske og melankolske og kredser om forholdet mellem drøm og virkelighed, længsel og vanvid, kærlighed og død. Digtene er traditionelle med en fast struktur og symmetri. De rimer og har en gennemgående rytme med (stort set) lige mange stavelser i hvert vers, og de enkelte digte er sat i et metrisk system med et bestemt antal vers i hver strofe.
”Digte og udkast” rummer også digte fra en anden samling, J.P. Jacobsen arbejdede på i årene 1868-69 under titlen ”En kaktus springer ud”. Samlingen er indrammet af en fortælling, hvor fem unge mennesker er samlet hos Krigsråden for at se en meget sjælden kaktus blomstre. Imens de venter på blomstringen, fortæller de hinanden historier, der former sig som både prosaskitser og digte. Blandt andet indgår en digtcyklus med titlen ”Gurresange”, der bygger på sagnene om Valdemar Atterdags forbudte kærlighed til Tove, og som udfoldes som et uregerligt kærlighedsdrama på dødens rand. Da Gurresangene blev oversat til tysk i 1897, lavede Arnold Schönberg musik til dem og gjorde dem verdenskendte under titlen ”Gurre-Lieder” (1912).
I ”En kaktus springer ud” forholder J.P. Jacobsen sig mere frit til lyrikkens form end i sine første digte. Der er stadig traditionelle rimende og rytmiske digte, men rimene er ikke længere det bærende. I stedet er stemninger og klange i centrum, og digtene bliver mere snørklede og associative. Han skaber ligefrem en helt ny digtform, som han – med et lån fra arkitekturen – kalder arabesken. Under titlen ”En arabesk” (s. 54) skriver han om natur og kærlighed.