I 2017 udgav Steffen Jacobsen spændingsromanen ”Da blev jeg Døden”. Titlen er taget fra hinduskriftet Bhagavadgita: ”Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener”, et citat som den videnskabelige direktør J. Robert Oppenheimer udtalte i forbindelse med den første atomprøvesprængning i Muerto Ørkenen, New Mexico d. 16. juli 1945. Det er denne begivenhed, som åbningsteksten ”Kendsgerningerne” handler om. I et historiefaktuelt sprog gennemgår teksten omstændighederne omkring den første atomprøvesprængning, der således indvarslede den atomare æra.
53366376
Romanens omdrejningspunkt er den lille ørkenby Los Alamos i det sidste år af Anden Verdenskrig, hvor verdens førende atomforskere, heriblandt danske Niels Bohr og hans assistent David Adler, er samlet for at arbejde på det hemmelige Projekt Y, udviklingen af et masseødelæggelsesvåben.
Den egentlige handling følger karaktererne i tiden op til og efter atomprøvesprængningen. Kronologien er springende og sat i ramme af tid- og stedsangivelser. Historiens hovedperson, David Adler, er en ung dansk ingeniør og Niels Bohrs tyve år yngre fætter. Første gang læseren stifter bekendtskab med David Adler, befinder han sig ude på Ishavet, ombord på Mary Jane, et halvfjerds meter langt bjergningsfartøj tilhørende den amerikanske flåde. Et dramatisk forløb følger, da fartøjet bliver udsat for et voldsomt torpedoangreb som nær koster Adler livet. David Adler og Niels Bohrs veje krydses, og deres engagement i udviklingen af atomvåbenet får dem til at indlede det samarbejde, der fører dem til ørkenen i New Mexico.
Sproget er spækket med tekniske beskrivelser og historiske fakta, der indflettes indimellem karakterernes dialoger og handlinger. Indblikket i karakterernes følelsesliv og deres indbyrdes interaktion er med til at gøre det historiske stof levende for læseren.
Romanens overordnede tematik er udviklingen af atombomben, og den skelsættende forståelse af menneskehedens magt og sårbarhed som eksistensen af et så kraftfuldt masseødelæggelsesvåben medfører. Derudover tematiserer romanen de moralske dilemmaer og personlige omkostninger, som engagementet i atomkapløbet har for karaktererne, eksempelvis må David Adler forlade sin russiskfødte hustru og deres femårige datter i Sovjetunionen.