Forstår du, man kunne bare være, se sig omkring, indtil man virkelig ser, anderledes, og tale om det, tale om hvad som helst og føle sig frem med hinanden.”
Som titlen antyder, er det overordnede tema i Tove Janssons novellesamling ”Resa med lätt bagage”, 1987 (”Rejse med let bagage”, 2018) rejsens idé. Novellernes karakterer rejser både i fysisk og mental forstand. Nogle rejser for at lægge det gamle og besværlige bag sig, mens andre mere eller mindre frivilligt foretager en indre rejse, hvor de begynder at se verden på en ny måde.
I titelnovellen forsøger jeg’et i både konkret og overført betydning at ”rejse med let bagage”: ”Tasken blev lige så let som mit letsindige hjerte” (s. 81). Han har begivet sig ud på en længere sejlads, mod en ikke nærmere bestemt destination, med et ønske om at lægge sit gamle liv bag sig, hvor han altid har måttet lægge øre til andre folks problemer. Ifølge ham selv lider han af en ”evig tilbøjelighed til at føle medynk” (s. 92). Rejsen væk fra dette medlidenhedskompleks viser sig dog vanskelig, for på båden deler han kahyt med en livstræt herre, der læsser sine eksistentielle kvaler af på hovedpersonen, som bare vil være i fred. 54081197
I ”Mågerne” søger ægteparret Arne og Elsa også en mental forandring ved at flytte sig fysisk. De tager til en øde skærgårdsø for at finde ro ovenpå den stressede skolelærer Arnes mentale udmatning. Øens fugleliv viser sig dog at være en stor og angstfyldt forhindring for Arnes afkobling. En flok terner angriber ham, da han på en gåtur forstyrrer deres udrugning. Straks er han sat tilbage til klasseværelsets larm og psykiske terror. Det bliver ikke bedre af den halvtamme måge Casimir, hvis forhold til Elsa Arne reagerer på med skinsyge. Til gengæld finder han øjeblikkes ro ved at betragte en rugende edderfugl.
Humoren er stor i novellesamlingen, og den bruges til med bidende ironi at afdække, hvor svært det er at lade sin mentale bagage bag sig. I andre af novellerne fører nye møder eller begivenheder til nye erkendelser, som fører karaktererne på en mental rejse, der lader dem se verden på ny og anderledes vis.
Novellerne veksler i synsvinkel mellem 1. og 3. person. Flere af dem er meget dialogbårne. Her er ingen alvidende fortæller på spil; samtalerne alene får lov at formidle karakterernes følelser og deres forskellige verdenssyn, der både støder sammen og finder en fælles forståelse.