Som en selvstændig fortsættelse til ”Rans vilje” udkom ”Pigen og verden” i 2025. Igen har Peder Frederik Jensen sat scenen ved Rødby Fjord, hvor der nu er gået ti år siden den altødelæggende stormflod. I mellemtiden er der anlagt et dige, og den lille pige, som sømanden Roar tog til sig, er blevet 12 år og i forvandling fra barn til ung. Hun har fået navnet Hæminglæva og bor hos Inger og Bornholmeren, efter Roar blev mishandlet og tungeklippet efter anklager om utugt fra den entreprenante købmandsfrue Lise Mikkelsen. Hun er i gang med at opkøbe land og vil bygge en højskole, drevet som hun er grundtvigianisme og kvindesag.
141521748
Efter fortællerens prolog møder vi det lille samfund, da et lig bliver opdaget på stenbunken Golgata. Ingen tager sig af at opklare dødsfaldet, men Hæminglæva har med sin sensitivitet en fornemmelse af, at nogen skjuler noget. Hun kan se og mærke ting, som er usynlige for andre, og både i drøm og i vågen tilstand har hun adgang til andre verdener og andre tider: hun er i havet og hun er i fremtiden. Roars fortællinger fra nordisk mytologi runger i hende som en forståelsesramme, men udfordres af landmåleren hr. Horns naturvidenskab, af Lise Mikkelsens begejstring for ånd og viden – og af Lises mand Bjørnen, der har samlet en nykristen menighed omkring sig.
I glimt forstår Hæminglæva, at hun er blevet udsat for seksuelle overgreb af Bjørnen, både som lille og i bedøvet tilstand som stor pige. Når hun fortæller det til de voksne, lytter de ikke, så hun spørger sig selv: hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget? Og hvad gør det ved et menneske, når dets erindring bliver stillet i tvivl? Den lille pigekrop vokser til, og Hæminglæva bliver bevidst om magt og grænser, mens hendes raseri og indre ild tager til. Hun længes tilbage til havet, hvor hun kommer fra, hun længes efter oprigtig kærlighed og efter voksne, der tager ansvar.
”Pigen og verden” er en historisk funderet og detaljerig fortælling om en periode i danmarkshistorien, hvor der blæste nye vinde inden for folke- og åndsliv, hvor man ommøblerede landskabet, og hvor digebyggere levede under kummerlige kår. Sammen med det faktuelle og samfundsvendte, væver mytologi og overtro sig ind i både fortællingen og i de tekstiler, som Hæminglæva fremstiller sammen med den klartseende Maja. Det er netop her, i mødet mellem verdenerne, Hæminglæva befinder sig og forstår sig selv.