Rans vilje

Citat
”Det var tænkt ind i husets konstruktion. Hylderne til æbler, de mørke, tørre rum til opbevaring af kartofler. Han havde genoplivet sin fars fingre der tog frø inden årene med vrede. Den fine inddeling i æskerne og æskerne der stod de rigtige steder i huset så musene og skimlen ikke gik i dem. Det har taget Sømanden et par år at finde tilbage til agerdyrkeren inde under huden.”
”Rans vilje”, s. 194.

I en kovending væk fra det samtidspolitiske udgav Peder Frederik Jensen i 2023 den historiske, fabulerende roman ”Rans vilje”, der med sine indslag af myte, overtro og skipperskrøner er en begejstret kærlighedserklæring til klassisk historiefortælling.

Romanen, der er første bind i et bebudet firebindsværk om det 20. århundrede, åbner med en art sydlollandsk kosmologi, der beskriver istidens landskabsdannelse og i særdeleshed en fjord, hvorpå fortællerens oldemor kom sejlede ind i historien i en hundredeårsstorm i november 1872. Fra sit vindue kan fortælleren se de lollandske diger gravet af vedholdende mænd, og han indskriver sig i en slægt af gravere og i en ”forestilling om at man kan holde på vandet” (s. 12). Så er scenen sat for den inciterende beretning om sømanden Roar, der efter et liv på verdenshavene bosætter sig på den yderste ø i fjorden. Her lever han i frivilligt eksil, indtil han en blikstille dag efter en altødelæggende stormflod ser en kasse drive med en lille pige i. Han tager hende til sig og oplever for første gang siden sin barndom at være tæt på et andet menneske. Han overgiver sig modstræbende til kærligheden og forbundetheden, hvilket sætter hele hans frie liv i perspektiv. Senere får de hund, og den lille treenighed lever et sparsomt, men kærligt liv sammen på den lille ø.

135641472

Med tiden dukker handlekraftige mennesker op på egnen. På forordning fra hovedstaden skal fjorden inddæmmes, og jorden dyrkes. En ukuelig fremskridtstro er drivkraft, men Sømanden nægter at flytte for at give plads til en dæmning. Den megetvidende fortæller i ”Rans vilje” holder et fagteknisk blik på Sømandens arbejde med at bygge og vedligeholde hus og pram, og når pigen er urolig, kan hun kun falde til ro, hvis han fortæller noget af betydning. Det bliver til en strøm af fortællinger fra livet på havet og ikke mindst om det skæbnesvangre møde med havkongen Ægir, hans kone Ran – skæbnesbestyrer for de druknede – og deres ni døtre, der reddede hans liv i en storm i Nordatlanten.

Nordisk mytologi, islandske sagaer og naturvarsler er klangbund, mens detaljerede beskrivelser af håndens arbejde er melodi i denne fortællelystne kærlighedssang om den ensomme mand, havet og det hjælpeløse barn. En sang om den overleverede viden, der fra generation til generation har lært os at overleve i naturen, i pagt med elementerne og ikke mod dem.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: bøger, der minder om "Rans vilje"