I 2020 udgav Søren Jessen den prisnominerede ”Fiskepigen”, som han både har skrevet og illustreret. Et søskendepar er alene hjemme i et hus øverst på en bakketop. Deres forældre har været væk længe, og udenfor stiger vandet så meget, at huset snart vil være under vand. Jegfortælleren er storesøster til Frede, hvis hjerne ikke fungerer helt som andre børns. Han taler meget gennem sin yndlingsdinosaurus Bølle, særligt når han er utryg. Det er han ofte, for han savner mor og far, savner at kunne få et æg til sin skipperlabskovs og varmt vand i hanen. Strømmen er gået, og pigen kan ikke huske, hvordan man får nødgeneratoren til at virke. Hvis bare de kunne tænde lyset i huset, ville redningshelikopteren kunne få øje på dem og redde dem. Fortælleren er lige så bange og utryg som sin lillebror, men fordi hun er den store, holder hun sin gråd og angst inde. Først da hun er alene ude i skuret, tillader hun sig selv at græde.
47955521
Det er en fortættet og stemningsfuld fortælling, der med poetiske greb formidler en grundlæggende uhyggelig situation: To forældreløse børn alene i et hus, der er ved at forsvinde i et frådende hav. Søren Jessens illustrationer viser både den reelle handling og de forestillinger og fantasier, børnene har. De løber som et tankespor ovenpå handlingen og tilføjer både håb og håbløshed. På mange af tegningerne har fiskene og havet overtaget verden, som vi kender den. På nogle sider står teksten helt almindeligt, mens den andre steder optræder løsrevet og fragmenteret eller som tråde fra vandmand. Nogle sider kan slås ud til et stort, drømmende opslag. Hele det forrevne format understreger uhyggen og den rystede verden, børnene bor i. Verden er ikke som den plejer, og det er fortællingens form heller ikke.
I modsætning til ”Ørkenfeber”, hvor de manglede vand, er der for meget vand i ”Fiskepigen”. Det stiger op og truer med at eliminere dem. Vandet som indtrængende og ødelæggende kraft er et konkret billede på de udfordringer, vi står over for i klimakrisen. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer en så uoverskuelig udfordring? Søsteren i bogen forsøger at holde hovedet koldt, hjertet varmt og håbet i live, og til sidst lykkes det hende at få gang i generatoren.