Ørkenfeber

Den 13-årige, forældreløse dreng Po bor sammen med sin kat Felis i sin specialbyggede ørkenbil Triton i sandørkenen. Verden er gold, øde og gloende varm, og drikkevand er i så høj kurs, at man kan sælge det dyrt på det sorte marked. Det er udgangspunkt i Søren Jessens kapitelbog ”Ørkenfeber” (2019), der har været udgivet som føljeton i Weekendavisens børneavis Faktisk i 2018.

Det er i efterladenskaberne af en velkendt verden, Po kører rundt som selvstændigt pakkebud. Han har hørt om dengang, man gik i bad – nu rationerer man vandet og sparer på det. Engang var verden grøn og frodig, nu har sandet overtaget og lagt sig som en altødelæggende dyne over huse, byer og skove. Alle klarer sig, som de bedst kan, men man skal både passe på varmen, ørkenfeberen og de kriminelle Ørkenrotter, der skruppelløst stjæler vand fra firmaet Akvanum. Både politi og tyve flyver droner rundt for at overvåge, og det er svært at stole på hinanden. 
46059417
Da Po møder tjeneren Ina, er hun først fjendtlig og stjæler den dyrebare drone, han har fundet. Senere slår de sig sammen på en dramatisk rejse nordpå gennem det livløse landskab. Ina har hørt om Muren, og hvad der findes på den anden side, og sammen drager de afsted i jagten på deres sidste håb: drømmen om en grøn og levende verden, hvor vandet flyder.

”Ørkenfeber” er en uhyggelig dystopi om en udslukt jordklode, hvor ressourcerne er så knappe, at man vil slå ihjel for at få fat i dem. Det meste liv er uddødt, og fremtiden tegner dyster. Set i lyset af klimakrisen er den et uhyggeligt forvarsel om, hvad der kan ske, hvis ikke vi retter op på vores adfærd nu. 

Bogen er fortalt i en energisk datid og illustrereret af Rune Ryberg, der i sin tydelige streg fortolker fortællingen. Karakterernes store øjne understreger den uforudsigelighed, de lever i – de er hele tiden på vagt og opmærksomme.