Eksploderende skadedyr

Citat
”Inge Renee havde aldrig brudt sig om Sort Tang. Der rugede noget dystert og uforklarligt i huset, hvis konstruktion gav sig i efterårsstormene fra nordvest. Så kunne væggene finde på at udstøde hule dunk eller vandrørene jamrede sig, som om noget levende bevægede sig imellem etagerne. Som barn lå han tit søvnløs i halve nætter og lyttede hunderæd til lydene, især når der sad en gammel ugle og klagede sig i skoven. Den skreg som er forladt barn, så de værste spøgelseshistorier hjemsøgte hans fantasi.”


”Eksploderende skadedyr”, s. 146.

Som de tidligere bind i serien ”En Roland Triel krimi” er femte bind, ”Eksploderende skadedyr” (2018), delt i to centrale handlingsforløb. Det ene knytter sig som tidligere til Roland Triels personlige mareridt: Mordet på hans kone og datteren Andreas efterfølgende traumatisering. De foregående bind har afsløret identiteten på den person, som angiveligt slog Triels kone ihjel og mishandlede Andrea. Nu er Andrea kidnappet af morderens mor og dennes barnebarn - den mentalt forstyrrede, androgyne morder Inge Renee Janné.

Andet spor knytter sig til en drabssag i Valby, hvor morderen har futtet offeret af med militært sprængstof. Motivet præsenteres allerede i prologen, hvor morderen, som kalder sig Sweeperen, besøger den lammede Johnny Tavers på et hospital og præsenterer sin planlagte hævn over en tyve år gammel begivenhed, der placerer Johnny som én blandt tre skyldige. Triel bliver sat på sagen med sit hold, samtidig med at han må forholde sig til Inge Renee Jannés krav om, at han offentligt vedkender sig faderskabet til den androgyne morder.

54927126

I et sidespor følger romanen journalisten Klavs Fortman og journalistpraktikanten Siam i deres forsøg på et opspore Andreas kidnappere. I et andet sidespor optræder psykologen Erling Gard, hvis klient, den PTSD-ramte veteran Rane Theiss, har en forbindelse til Sweeperens sprængte offer.

Som vanligt præsenteres de mange handlingstråde og karakterer med en blanding af humor og alvor i Jürgensens maleriske sprog. Synsvinklen fortalt i tredje person springer rundt mellem de forskellige karakterer og formidler deres tanker og refleksioner blandet med dialog. På den måde giver Jürgensen et psykologisk portræt af både forbrydere og ofre, hvilket også skaber et overraskelsesmoment i afsløringen af Sweeperens sande identitet.

Tematisk er omdrejningspunktet omsorgssvigt og overgreb. Det gælder for både Sweeperen, Inge Renee og Andrea, at de på hver deres måde har været udsat for krænkelser som børn, som har resulteret i ret forskellige reaktionsmønstre. Selvom forbryderne er skruppelløse og vanvittige i deres handlinger, tilskrives de altså et motiv, som bunder i en uretfærdighed begået imod dem.