Natrium Chlorid

Citat
"Og hvad er du så kommet frem til? At eksplosionen ikke var en ulykke? Det har jeg vel egentlig aldrig troet, men her på side to i den tekniske gennemgang er jeg faldet over en sætning, som jeg ikke fik bidt mærke i dengang, og det var der måske nok heller ikke umiddelbart nogen grund til for over tredive år siden."
"Natrium Chlorid", s. 18.

Jussi Adler-Olsens "Natrium Chlorid" fra 2021 er niende bind i rækken om Afdeling Q og efterforskeren Carl Mørck.

Som titlen afslører, bliver salt det grundstof, der binder en række forbrydelser sammen på mystisk vis – og som sætter Carl Mørck og hans afdeling på et omfattende opklaringsarbejde, der rækker langt tilbage i tiden. Det hele begynder med en eksplosion på et autoværksted, men tager derefter fart i mange forskellige retninger. Gamle sager åbnes på ny, og efterforskningsgruppen forsøger desperat at nå et skridt foran for at forhindre det næste bestialske mord: "Rose lagde hovedet på skrå. 'Jeg tror mere på, at drabsmanden er bindegal og elsker af få os tæt på. Han er rablende vanvittig og syg i hovedet.'" (s. 276).

39615495

"Natrium Chlorid" er en skarp kommentar til nutidens reality-tv-programmer, hvor "formålet ene og alene er at udfordre de medvirkendes og publikummets grænser," som der står (s. 327). Gerningsmandens motiv afslører sig som et moralsk opgør med mennesker, der gør andre mennesker fortræd ud fra bibelske forskrifter – og opklaringsarbejdet bliver et kapløb med tiden, inden næste udvalgte bliver til offer. Ofrene har umiddelbart det tilfælles, at de har svigtet andre mennesker og levet et overfladisk og amoralsk liv, hvilket vi på både læser- og fortælleniveau hurtigt erkender bliver som at finde en nål i en høstak.

At en forbrydelse har et religiøst motiv, er ikke nyt inden for genren, men i "Natrium Chlorid" kan fremtidens forbrydelser opklares ved at kigge på fortidens – og forældede sager åbnes igen og trækker overraskende tråde ind i nutiden.
Fortællingen kører i to spor, der krydser hinanden mellem opklaringsarbejdet og Afdeling Q’s medarbejdere Rose, Assad og Carl. Deres indbyrdes forhold bliver sat på prøve henimod slutningen, hvor en af politiets medarbejdere forsvinder: "Carl mærkede, hvordan Rose så på ham med en snert af, at han måtte bære en stor del af ansvaret." (s. 389). 

Kriminalkommissær Carl Mørck bliver generelt presset på flere fronter, end han plejer i denne niende bog i serien, og pilen peger faretruende i en overraskende ny retning, der med garanti gør 10. bog i rækken til en efterspurgt læseoplevelse. Har Carl Mørck haft rent mel i posen? Beviserne er imod ham.