Blomsterdalen

Citat
”Jeg prøver at overbevise mig selv om, at når jeg vender mig om og ser Tasiilaqs fjelde en sidste gang, er det netop ikke sidste gang. At jeg vender tilbage til Blomsterdalen. Om ikke andet så min krop. Solen hænger lavt. Jeg vender mig om og kigger ned på vejen, indtil jeg kommer et godt stykke væk fra lufthavnen. Jeg kigger op og ser blå, rød, pink. Som en kæmpe kirkegård.”
”Blomsterdalen”, s. 230.

Niviaq Korneliussens anden roman, ”Blomsterdalen” fra 2020, handler om en ung, grønlandsk, lesbisk kvinde, der på den ene side er helt almindelig - ung, forvirret og forelsket - men på den anden har en længsel efter døden, der virker knap så almindelig. Og dog. Selvmordsraten er umådelig høj i Grønland, og næsten alle i samfundet har haft selvmordet tæt inde på livet. Også hovedpersonen, der som ganske ung mistede sin bedste ven til selvmord.

Romanen falder i tre dele med titlerne ”DE” ”DU” og ”JEG”, og vi følger den navnløse jeg-fortæller til Danmark, hvor kulturkløften udstilles med stor indsigt og udleverende humor, og til den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor fortælleren ser den blomsterdal, titlen refererer til. Blomsterdalen er en kirkegård fyldt med hvide kors og kulørte plastikblomster, der markerer de dødes sidste hvilested. Her begraves kæresten Maliinas 17-årige kusine, der har taget sit eget liv, og stedet synes at drage hovedpersonen til sig med sin grufulde skønhed. Hendes livsglade kæreste Maliina lader ellers længe til at være hovedpersonens redning, men kusines selvmord får store konsekvenser og puster til længslen efter døden. De mange selvmord, der løbende remses op igennem romanen, virker næsten også som en nedtælling til hovedpersonens egen uundgåelige undergang.

48595219

Med romanen tager Korneliussen således fat i et af Grønlands helt store tabuer, selvmordet. Hun skriver om den sorg, magtesløshed og frygt det fører med sig uden at give psykologiske forklaringer. Det er råt og lader det op til læseren selv at forsøge at finde mening i de alt for mange selvmord.   

Dialogen har en central plads i romanen, og Korneliussens karakterer har det med at sige det, de mener, ligefremt og præcist. Naturbeskrivelserne er på samme måde nøgterne og præcise, og Korneliussen udtrykker sig generelt i korte sætninger. Det giver et højt fortælletempo og et meget direkte sprog, der er nemt at afkode. 

”Blomsterdalen” er en ungdomsroman, der giver et unikt indblik i, hvad det vil sige at være ung i Grønland, men romanen er også et vidnesbyrd om et samfundsproblem, der kræver handling. 

------------

Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.
Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
Mailrådgivning og Chatrådgivning. For at se åbningstider og for at skrive, gå ind på www.livslinien.dk