Mørket kalder

Citat
”Da hun stod i Emil Kams have, så hun op mod det gule faldefærdige hus. Et par knuste ruder var blevet blændet med aviser, og stedet virkede nærmest uanvendeligt som bolig. Bag en matteret rude, som måtte være badeværelset, brændte et gulligt lys. Hun fortsatte gennem den lille have forbi de rustne havemøbler, der lå væltet, og gik op mod huset. I Lazarus’ drabsplan stod der, at kældervinduet ville stå åbent.”
”Mørket kalder”, s. 75.

I 2018 udkom Michael Katz Krefelds ”Mørket kalder”, der er den første, selvstændige bog i krimiserien om politikommissær Cecilie Mars. Handlingen begynder med en voldtægtsscene et sted i København. En ung kvinde er på vej hjem en sen aften, da hun bliver overfaldet. Gerningsmanden truer hende til tavshed med en kniv, og hun går direkte hjem uden at fortælle nogen om, hvad der er sket.

I næste kapitel møder vi historiens hovedperson, den nyudnævnte politikommissær Cecilie Mars. Voldtægtssagen lander på hendes bord, og det viser sig, at der er tale om en serievoldtægtsforbryder. Politiet er på bar bund, fordi ofrene anmelder overgrebene for sent til, at de kan sikre DNA-spor. Det lykkes dog for den unge kvinde, der blev voldtaget i København, at få identificeret gerningsmanden ud fra en tatovering på hans hals. Politiet kommer hurtigt på sporet af gerningsmanden, men under efterforskningsarbejdet bliver Cecilie overmodig.

54945094

På grund af en hændelse i sin fortid er Cecilie personligt investeret i sagen og derfor optaget af at opnå retfærdighed. Hun griber til selvtægt og opsøger gerningsmanden, hvilket får alvorlige konsekvenser for sagen og for hende selv, da hun vælger at fortie sandheden. Det viser sig, at episoden, mødet med gerningsmanden, er blevet overvåget og filmet, og Cecilie begynder at modtage trusler fra en anonym person, der er i besiddelse af videomaterialet. Hvis hun modsætter sig hans krav, vil han afsløre det hele. Handlingen tager herefter en drejning og følger Cecilies desperate kamp for at rede trådene ud og afsløre den ukendte persons virkelige identitet.

De korte kapitler og hurtige sceneskift er med til at holde tempoet højt i ”Mørket kalder”. Historien er skrevet fra en tredjepersonsfortæller i datidsform i en fremadskridende handling. Sproget er præget af stemningsskabende detaljer, og de mange dialoger giver en filmisk effekt og gør persongalleriet levende. Spændingskurven er opadgående og fastholder læseren i et nervepirrende handlingsforløb.

Historien tematiserer dilemmaet ved at begå selvtægt; ønsket om at opnå retfærdighed over for, hvad der er moralsk og retsmæssigt forsvarligt.