Michael Katz Krefelds ”Nattens udyr” fra 2020 er en selvstændig fortsættelse til ”Mørket kalder”. Åbningsscenen er et gerningssted, hvor der er begået et drab i en rødstensvilla. Politikommissær Cecilie Mars er på stedet og i gang med at finde ud af, hvad der er sket. Hendes kollegaer venter på en gidselforhandler, men Cecilie viser sin handlekraftige side og skrider til handling. De får adgang til huset og finder liget af en kvinde med en kødøkse i hovedet.
Det er det første mord i en række kvindedrabssager, som viser sig at have forbindelse til en misogyn gruppe af mænd, der på et online forum skriver hadefuldt om kvinder. Bindeleddet er en gammel voldtægtssag, hvorfra gerningsmandens navn florerer i kommentarsporene. Han hedder Jakob Abel og bliver fremstillet som både helt og offer, fordi medlemmerne mener, at anklagerne mod ham er falske. Derfor er det deres fælles mål at hævne ham og straffe kvinder. Flere af drabsmændene fra de aktuelle kvindedrabssager er aktive på disse fora.
48839797
I takt med, at Cecilie engagerer sig mere og mere i sagen, begynder hendes navn også at optræde i de hadefulde kommentarer på hate-sitene. For sit engagement i sagen bliver Cecilie af en kollega kaldt en af de der MeToo-hystader. Tingene begynder langsomt at køre af sporet for Cecilie. Hun får sværere ved at styre sit coke-misbrug, der kommer flere fjender til og hun får mandegruppernes had at mærke.
”Nattens udyr” er en tempofyldt krimi, som begynder in medias res, kort tid efter, at en alvorlig forbrydelse har fundet sted. Det er et stramt komponeret plot uden sidespring eller lange forklaringer, men som kortfattet og kontant bygger spændingen op. Personlige sider hos hovedpersonen kommer frem gennem hendes handlinger og tegner et nuanceret portræt af hende som menneske.
Historien tematiserer et aktuelt emne ved at fremstille modstemmerne i MeToo-debatten. Handlingens tema omkring moderne kvindehad og skildringen af en handlekraftig, kvindelig hovedperson har ligheder med en anden kendt krimiserie, nemlig ”Millennium-trilogien” af Stieg Larsson.