i sindet
tung og våd
og lang og vild
som græs
one of the wonders of the world”
I 2023 udgav Peter Laugesen ”Det ligger på mit hjerte”, hvis titel stammer fra et af samlingens sidste digte: ”To farvede kvinder i tyverne/ krydser gaden mellem domkirken/ og min gamle skole. Den ene siger:/ ”Jeg siger bare, hvad der ligger/ på mit hjerte.” Det er sådan det/ skal være som Thoreau og Kerouac.// Hvad der ligger på mit hjerte// det er/ det jeg siger/ ikke andet” (s. 72). I et overhørt citat fra gaden ligger altså kimen til samlingens modus operandi og til digterens poetik, der endvidere viser sig i forskellige formuleringer: ”jeg vil gerne skrive noget/ der ikke betyder noget andet” (s. 45), ”jeg er en lille tunge/ i verdens store mund” (s. 48) og ”det kommer fra hjertet/ ud gennem fingrene til/ tasterne” (s. 54).
136038982
Og netop hjertet er centralt, for der kommer kunsten fra, synes digtene at sige. Samlingen er dedikeret til digterens kone Inga, og kærligheden udtrykkes på en næsten henkastet, men dog inderlig måde: ”og det er godt/ om morgenen at røre/ hinanden” (s. 53). Der er også en stor kærlighed til naturen, der er sanset tæt på kroppen og årstiderne og både vild og blid. Næsten som et fotografi af en martshave lyder det ”våde visne blade/ dukker mørke ud af sne// lav/ erantis/ piblende lyse// grå/ forårs farver/ i stensætningen” (s. 51). I forfatterskabets lange samtale med kunsten og poesien er der en stadig afvisning af krav og regler - ”jeg har ingen krav/ det var der det begyndte/ jeg forkaster alle krav// og der er ingen regler” (s. 65), men der er også en anerkendelse af, at: ”Kunsten er et hus/ hvor høj sang/ kan lyde/ og sandhed bo” (s. 34).
Tanker om alderdom og død kommer til udtryk på en næsten lakonisk måde: ”jeg sidder bare her og dør langsomt jeg må hellere høre/ John Cages tidlige klaver/ nu” (s. 28) – og ikke mindst er der en tæt sammenhæng mellem digt og død: ”Døden er/ en gammel skolekammerat/ man har glemt. Digtet/ vil/ at der skal være/ mening med det.// At det skal være/ en anden dag.” (s. 10). Med en sansenær ro kendetegnes ”Det ligger på mit hjerte” med anmelder Erik Skyum-Nielsens ord ”ved en ekstrem enkelhed, som ikke skal forveksles med spinkelhed, og ved en drift mod det basale, som dog intetsteds får ham til at havne i det banale.” (Erik Skyum-Nielsen: Peter Laugesen viser i sine nye digte en ny enkelhed og drift mod det basale. Information, 2023-04-27).
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Det ligger på mit hjerte"