Steder på vejen

Som sidste bind i en trilogi bestående af ”Aftenblade” (2019) og ”Vadehave” (2020) udkom ”Steder på vejen” i 2021. Også her digter Peter Laugesen tæt på naturen, fra naturen, som også de i foregående samlinger: ”træerne står/ ned ad skrænterne/ og verden er ikke visnet endnu// Man skal være hos træerne/ for at lære dem at kende”, som teksten på side 67 lyder. Og digteren er ude hos træerne, og han er hjemme ved skrivemaskinen, han er i tankerne om den forestående alderdom og død, og han er i dialog med koryfæer fra kunst- og litteraturhistorien. Brancusi og Nezval og Twombly og Mauricio Kagel og Lukrets og Creeley og Saussure og så videre, stemmer fra fortiden, som man må være bevidst om: ”Jeg synes, det er vigtigt, at man kan se på det, man skriver, at der er en fortid i det, og at denne fortid er til stede. For hvis man ikke har fortiden med, så er der heller ikke nogen mulighed for, at der kan findes en fremtid i den anden ende.” (Bror Axel Dehn: Peter Laugesen: »Sproget kan så meget mere, end det ser ud til, hvis man aldrig læser andet end aviser«. Information, 2021-10-08).

61427295

Efter ”Vadehave”s forankring på vestkysten er digteren nu hjemme i Brabrand, hvor han kan gå ud i haven til ”Chengas grav” (læsere af forfatterskabet vil kende hunden Chenga) og hvor ”bladene løsner sig fra deres fæste” (s. 51), hvor det tynde og spændte egern er ”spring & flugt” (s. 35), og hvor digteren står ved det store egetræs fod ”i orange sweater/ som en dompap” (s. 36). Der er en lavmælt politisk bevidsthed hos Laugesen, der blandt andet viser sig i en klimasammenhæng med reference til marinebiologen Rachel Carson, der i 1951 skrev ”Havet omkring os”: ”Vi har vidst det/ meget længe/ mindst siden/ Rachel Carson// Vi har talt om det// der skulle gøres/ uanset hvad det kostede// og det kostede mere/ og det er endnu ikke sket” (s. 71). Med de allermindste ord siger Laugesen noget om det allerstørste. Om kunsten, livet, forgængeligheden. Det er uforfærdet og uforudsigeligt og skrevet med en kølig lethed, der afviser alle regler, dogmer og normer for digtning, men med en stadig nysgerrighed over for skriftens uendelige mulighedsrum.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Steder på vejen"