Mithos

Citat
”Virkeligheden var mere end det, han havde lært. Samtidigt vendte billederne af død og mørke tilbage til ham. De lagde sig oven på blomstermarken, der duftede af liv og forår, et knudret træ, der så ud, som om det var hundrede år gammelt, havørnen, der fløj lavt over huset. Det forsvinder alt sammen, tænkte Taom, Marken dør, træet smuldrer, og ørnen rådner.”
”Mithos”, s. 29.

I 2017 udgav Kristian Leth sin første prosabog, en fantasy-roman med titlen ”Mithos”

Bogen indledes med et landskabskort med stednavne som Floden Urd, Skoven og Det hellige bjerg. Historien foregår i det fiktive land Mella, som regeres af kejseren på Det hvide slot i byen Mantua. Kejserriget har med oplysning, orden og videnskab bekæmpet enhver overtro og magisk tænkning: ”Magien trak sig tilbage, forsvandt ind i midten af landet, hvor Skoven begyndte at vokse. Og i skoven var alting magisk.” (s. 5).

Drengen Taom vokser op i dette opdelte land, som søn af en opdagelsesrejsende, der arbejder for kejseren og ofte er på hemmelige missioner væk fra hjemmet. Taom er en følsom dreng, der lider af feberanfald og uhyggelige, mørke syner af en verden, der er ved at gå under.

53161391

Mens hans far afviser enhver tanke om, at drengen har særlige evner for at fornemme en faretruende apokalypse, er veninden Aena opsat på, at de to venner skal rejse ind i Skoven, hvor Det hemmelige broderskab holder til. I bogens anden del tager de to af sted og mødes af mennesker, der er ramt af en pestlignende sygdom, plyndrende røverbander og en natur, der er ved at bukke under.    

Kristian Leths fortælling bærer træk fra folkeeventyret, hvor historiens hovedpersoner skal igennem mange prøvelser. Det er også langt fra alle, de møder på deres vej, der er til at stole på. Samtidig er det – som det ofte ses inden for fantasygenren – en fortælling med magi og alternative verdener, men også en dannelseshistorie om en dreng, der bliver voksen og skal finde sin egen vej i livet. 

Et af romanens hovedtemaer er forholdet mellem oplysning og videnskab på den ene side og det uforklarlige og mystiske på den anden. Et af budskaberne er, at verden har brug for spiritualitet, magi og følelser – og ikke kun fornuft, orden og rationel videnskab: ”Den allervigtigste åndelige sandhed er, at sandheden er både og. Både videnskab og magi. Deduktion og intuition (…) to fuldstændigt reelle virkeligheder.” (s. 223). Der er både brug for fakta og fantasi, hvis verden ikke skal ende i ragnarok.