Titlen på Lea Maria Løppenthins roman “Livet går over sine bredder” (2022) bliver nævnt på side 122 i en samtale, hvor to af hovedpersonerne, Karen og Ulrikke, prøver at finde nye ord for begreberne ’død’ og ’begravelse’. Livet går over sine bredder bliver nævnt som en mulig erstatning. Karen ejer den klimavenlige bedemandsvirksomhed Cyklus, hun er kæreste med gartneren Ulrikke, er en såkaldt jordfødt opstået af jord skabt af komposterede lig, der er blevet nedbrudt på få uger i en bikubelignende maskine kaldet Bitavlen. Løppenthins roman nummer tre tager udgangspunkt i nutidig realisme, men tager kvartvejs den drejning, der ofte tages i forfatterens værker mod det sci-fi-mytiske.
62574569
Læseren følger indledningsvis den første hovedperson, Felix fra Bruxelles, der rejser til Danmark, for at besøge sin veninde Eva. Imellemtiden er Evas mormor død og Felix bliver hevet med til Maribo, hvor den progressive økobedemandsvirksomhed er placeret. Her møder læseren filosoffen Ole – hen er nyansat som ritualkonsulent i faster Karens begravelsesorganisation. Kun de to kender pt. til de tre eksisterende jordfødte, der ligner mennesker, har nervesystem og følelser, men fx ikke endetarme, hjerter eller statsborgerskab. Disse jordfødte og Karen tager til Grækenland for at forsøge at etablere en filial, og her udfolder historien sig i endnu mere mytisk og uforudsigelig retning – vi møder fx Ascalaphus, der er halvt ugle, halvt menneske, og guder fra dødsriget, som de indgår aftale med.
“Livet går over sine bredder” handler om liv, død, relationer, skabelsen af det nye menneske, men er også en ustringent roman, som ikke er ligetil at kategorisere. Løppenthin leger med både plot, genrer og skiftende stemmer. Sproget er poetisk og humoristisk. Anmelderne lagde ved udgivelsen maj 2022 netop vægt på humoren, men også på originaliteten:”Lea Marie Løppenthins nye og ret gakkede roman stikker konsekvent af og er samtidig original i detaljen …” (Alexander Vesterlund: ” Hold dog op, hvor den bog kegler rundt. Men den er så original, at det nærmest er ligegyldigt”. Politiken, 2022-06-14). Og: "(…) i Lea Marie Løppenthins romaner dyrkes der en omskiftelighed i både form og indhold, som gør det umuligt at forudsige handlingen, umuligt én gang for alle at gennemskue formsproget og derfor ret umuligt at kede sig.” (Hans Peter Madsen:” Elastisk og slasket”. Altas, 2022-07-24).
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Livet går over sine bredder"