Det er oplagt at drage paralleller mellem Ib Michaels forfatterskab og en genre, som har udbredt syd- og mellemamerikansk litteratur til resten af verden, nemlig den magiske realisme. Her blandes en genkendelig, realistisk verden med magiske elementer, ofte med relation til en mytologisk verdensforståelse. Magisk realisme forbindes oftest med 1960’ernes latinamerikanske litteratur og forfattere som colombianske Gabriel García Márquez og mexicanske Carlos Fuentes, der udkom under det, der litteraturhistorisk betegnes som ”El boom”, hvor latinamerikansk litteratur for alvor blev sat på verdenskortet. Nyere forfattere har også været eksponenter for den magiske realisme i andre kulturelle kontekster, heriblandt indisk-britiske Salman Rushdie, japanske Haruki Murakami og islandske Sjón.
Rejsen har været definerende for Ib Michael. Det gælder såvel fysiske rejser som de rejser i tid og sted, han foretager i sit forfatterskab. Britiske Bruce Chatwin foretog også mange rejser, blandt andet til Sydamerika, som det fremgår af hans debut ”In Patagonia”, 1977 (”I Patagonien”, 1994). Ligesom hos Ib Michael er virkeligheden i Bruce Chatwins rejseskildringer ikke en statisk størrelse, og rejsen foregår ligeså meget, hvis ikke mere, på et imaginært og åndeligt som et virkelighedsnært og faktuelt plan.
Ib Michaels mangeårige sejlmakker Troels Kløvedal skrev mere traditionelt dokumentariske rejsedagbøger fra deres fælles rejser, men de to forfatterskaber er beslægtet i den forstand, at de trækker på det samme råmateriale i form af de mange oplevelser med ”Nordkaperen”.
Klassiske eventyr- og opdagelsesromaner er også beslægtet med Ib Michaels forfatterskab, og han fremhæver dem også selv som inspiration og en vigtig kilde til den tidlige læselyst hos børn og unge: ”Man skal ikke ringeagte at man har læst Jules Verne, Ivanhoe, Peder Most eller Puk-bøger. Den læseoplevelse er meget vigtig for litteraturen, og jeg synes godt man kan tage den med ind i en voksenverden.” (Bogselskabet: Ib Michael. P1, 2020-05-16).