Sandheden om Lucy

Citat
”Igor stivner. For hans blik har Lucy forvandlet sig, hun er lyst op igen. Hendes piercinger er erstattet af fjerduske i ørerne, en benpløk er stukket gennem hendes underlæbe, og kæbepartiet er tjæret til med rød farve der glinser på huden. Hun står i en skov hvor solens stråler kaster lange spyd gennem løvet, baghaven synger.”
”Sandheden om Lucy”, s. 30.

I 2020 udgav Ib Michael romanen ”Sandheden om Lucy”. Heri følger vi to unge mennesker, Igor og Lucy, som møder hinanden, da Igor finder en forslået, og sandsynligvis voldtaget, Lucy en nedlagt Nørrebro Station. Lucy er et navn, Igor giver hende hendes rigtige navn er blot én blandt mange hemmeligheder, hun bærer rundt på.

Sammen flytter de ind i Igors demente mormors kolonihavehus i Sydhavnen, hvor kærlighed spirer frem mellem dem, samtidig med at Lucy stadig hemmeligholder store dele af sin baggrund. Da Lucy forudser en voldsom og tragisk begivenhed, spidser situationen til, og Igor begynder at forstå, hvilken udsat position hun befinder sig i.

47819857

Mærkværdige omstændigheder flytter romanens handling til Sydamerika og ind i Amazonas, hvor en jagt på sagnbyen City of Z tager sin begyndelse. Der sker et klart skift i romanen, da handlingen rykker fra Danmark til Amazonas, og der skrues op for både magi og tempo. Igor viser sig fra start at have en udvidet bevidsthed, der er i stand til at række ud over den tid og det rum, han befinder sig. I Amazonas forstærkes hans syner og realiserer sig i en materiel, men alternativ virkelighed, hvor sandheden om Lucy måske findes. 

Romanen bevæger sig således fra en genkendelig virkelighed til en mytisk drømmeverden, der udfordrer grænserne for den menneskelige erkendelse. Lucy og Igors rejse bærer præg af eventyrets fortællestruktur, hvor der både findes hjælpere, i form af blandt andre Igors mentor, den pensionerede jægersoldat ”Snehvide” og regnskovens indfødte folk, og modstandere, i form af de radikaliserede mørkemænd, der forfølger Lucy på flere virkelighedsplaner.

Romanen trækker tematisk tråde til nutidige problemstillinger som religiøs fanatisme og klimakrise, samtidig med at den peger på, at menneskeheden altid har undertvunget naturen og hinanden med fanatiske forestillinger.

Igor og Lucy er begge outsidere, der har fået kappet forbindelserne til det liv, de fleste lever og som dermed kan kaldes normalt. De omgivelser de bevæger sig rundt i, om det så er blandt kolonihaveforeningens skæve eksistenser eller blandt regnskovens naturfolk, tilbyder et alternativ til en verden af vold, terror og miljøkatastrofer. Det samme gør deres kærlighed til hinanden, som synes at kunne overleve alt.