I hjertet af Toni Morrisons ”Love” fra 2003 (”Kærlighed”, 2004) står et forladt badehotel – et hotel, som i sin storhedstid i halvtredserne husede velhavende og celebre sorte feriegæster, som her kunne bade i fred, uden at hvide gæster brokkede sig over, at de forurenede badevandet. Hotellets karismatiske ejer, Bill Cosey, styrede den lille badeby på østkysten på godt og ondt.
25112911
Romanen udspiller sig i 1990, hvor Christine og Heed lever under samme tag i Bill Coseys gamle villa. Da de var børn, var de to kvinder slyngveninder; så nære, at romanens titel, ”Love”, meget vel kan referere til det dybe før-seksuelle forhold, der dengang udspillede sig mellem de to piger. Det var indtil Bill Cosey forgreb sig på Heed, da hun stadig kun var et barn, og senere giftede sig med hende. Hændelsen har kilet sig ind som dyb kløft af tavshed mellem de to kvinder, og nu da Bill Cosey er død, mener begge at have ret til at arve hans hus.
Med Toni Morrisons nonlineære stil springer romanen mellem et nutidsplan og 1950’erne, og der skiftes, som vanlig med Toni Morrison, synsvinkel og fortællestemmer, så man som læser står tilbage med følelsen af, at man aldrig med sikkerhed vil kunne sige, hvad sandheden er om det, der er foregået. Samtidig fortæller romanen også om forskellen på 1950’erne og tiden efter Borgerrettighedsbevægelsens indtog, hvor de mest synlige former for racisme måske nok fortonede sig, men hvor der også er en pris at betale for den nye integration. En af omkostningerne er bortkomsten af den helt særlige sorte kultur, som fik lov til at udvikle sig i byer som denne.