I Toni Morrisons ”A Mercy” fra 2008 (”En velsignelse”, 2010) møder vi Jacob Vaark, en amerikansk landmand i sekstenhundredetallet, som går ind i den blomstrende handel med rom og bliver så velhavende, at han beslutter sig for at skabe sit eget jordiske paradis i form af et gigantisk hus med et stort smedejernsgitter dekoreret med to kobberslanger, der tilsammen danner en blomst, når smedejernslågen lukkes.
28114672
For Lina, den indfødt amerikanske slave, der bor hos familien, ligner stedet mere en forbandelse, og hendes fornemmelse er en slags forvarsel om familiens skæbne. Vaarks Edens Have er bygget på andre menneskers forbandelse; de slavearbejdere, der er blevet importeret fra Afrika, og tilintetgørelsen af den oprindelige amerikanske befolkning, og det er ikke svært at få øje på slangerne i dette paradis: De mennesker, som Lina kalder ”europerne”; hvis hvide hud ifølge Lina får dem til at se syge eller døde ud, og hvis velsignelser til hedningene består i sygdomme som kopper og en ret hård og rigid version af kristendom, som alle skal underlægge sig.
Jacob Vaark ser sig selv som en god mand og vil ikke handle med slaver. Ikke desto mindre grundlægges hans forretning på slavearbejde, med slaver, der arbejder i caribiske sukkerplantager, han blot ikke ser, og hans gigantiske nye hus koster halvtreds træer livet, samtidig med, at hans egen datter dør i løbet af byggearbejdet. Jacobs kone Rebekka, som han ”importerede” fra England uden at have set hende, lever også som en form for slave. Som en kvinde i 1680’erne har hun intet at skulle have sagt i forhold til sin skæbne, og hendes forfærdelige skibsrejse fra London til det nye land er noget af det tætteste, Toni Morrison kommer på at beskrive de grusomme vilkår om bord på datidens slaveskibe.
Med ”En velsignelse” dykker Toni Morrison endnu længere ned i amerikansk historie og undersøger, hvad der drev en husholdning som Jacob Vaarks med dens tjenende ånder og slavebundne kone, og de mange forskellige forestillinger om velsignelser, der levede side om side.