Martin Petersen begyndte med at skrive sangtekster og revynumre, senere blev det til digte, og til sidst kom romanerne. Spørgsmålet om at træffe det rigtige valg går igen mange steder i Martin Petersens bøger. Han siger selv: ”Der er meget både godt og skidt i livet, og eftersom vi kun har dette ene liv, er det med at nå frem til det gode så meget som muligt.”
Det kræver, at man tør vælge og handle, men også at man tør håbe: ”Jeg har skrevet flere bøger, hvor jeg viser det grusomme i verden, men samtidig viser, at der måske selv i den mest håbløse situation venter et eller andet godt, der gør det værd at fortsætte.”
Flugt er et andet genkommende tema. Men de spændende flugthistorier står aldrig alene hos Martin Petersen. De bruges til at vise forskellige måder, vi mennesker kan behandle hinanden på. For vi har jo et valg og dermed også et ansvar, som det gik op for Petersen, da han som ung marinesoldat sad og læste Sartre.
Et tredje tema, der findes i mange af Martin Petersens romaner, er forræderi. Ikke fordi de personer, han skriver om, er feje og tarvelige. Men først og fremmest fordi mennesker somme tider bliver stillet i situationer, hvor valget føles umuligt. Vælger man kærligheden, kan man blive forræder i forhold til sit land; eller måske svigter man andre mennesker, fordi man vælger at kæmpe for en sag, som man synes er rigtig. Et valg har man altid, men intet valg er uden konsekvenser.
De fleste af Martin Petersens romaner er skrevet på grundlag af ihærdig research, både i form af læsning og besøg på de steder, hvor handlingen udspiller sig. Det er også i mødet med andre mennesker, at forfatteren ofte henter inspiration til sine historier. Konflikter eller sympati, fascination og undren er drivkræfter, der sætter fantasien i sving: Hvorfor gør han sådan? Hvordan er det mon at være hende? Men også i historiske hændelser med paralleller til nutiden har han hentet flere ideer.