Mit arbejde

Citat
”Er det at skrive om moderskabet en måde i sig selv at være mor på? Er skriften her en moderhandling? Et sted, hvor barnet ikke er og altid er? Eller, lad mig omformulere det: Er det i skriften, jeg bliver mor?”
”Mit arbejde”, s. 320.

Der er et markant før og et efter, en kvinde føder et barn. Den erfaring gør forfatteren Anna sig i Olga Ravns roman ”Mit arbejde” fra 2020. Efter fødslen af sit første barn rammes hun af en voldsom fødselsdepression, som hun kun langsomt kommer igennem. Anna og hendes svenske dramatikermand bor i et snedækket Stockholm, mens sønnen Aksel er spæd. Senere flytter de til København, hvor Anna blandt andet går i en terapigruppe for angstramte.

Bogen er en blanding af digt og prosa, dagbogsnotater, journaluddrag og litterære henvisninger, og den er også blandet kronologisk. Fortælleren (som både er og ikke er Anna) siger i bogens begyndelse: ”Min største udfordring i dette arbejde har været at forstå Annas forhold til tid. Hun lader ikke til at følge nogen kronologisk tid, og jeg nærer ingen illusioner om at have begreb om den tidslighed, hun skriver efter.” (s. 8). Fortælleren har fået overdraget en bunke papirer af Anna og har nu ordnet dem til bogen ”Mit arbejde”.

48663656

Anna går med krop og sjæl ind i moderskabets uendeligt mange udfordringer: fra de fysiske skader ved fødslen til den kulturelt påtvungne norm om, at mor og far er lige i forældreskabet; fra glæden ved at ordne vasketøj til den radikale erfaring det er at give liv til et menneske, som også en dag skal dø. Hun undersøger ikke mindst forholdet mellem at være mor og kunstner og kigger her tilbage i litteraturhistorien for at se, hvordan det tema har været behandlet litterært. Er der overhovedet plads i vores samfund til, at en mor vælger kunsten (og sig selv som skabende kvinde) til? Løbende spørger Anna til forholdet mellem skrift og liv, og om det opfundne eller det realistiske kommer tættest på sandheden.

Det er Annas anden graviditet, der er ansatsen til at skrive bogen, og på den måde slutter den, hvor den begynder – med en gravid forfatter. Det er dog en forandret kvinde, der har mødt sig selv, sit barn og sin mand på nye måder i de tre år, der er gået. En kvinde, der er blevet reddet af sin skrift og af arbejdet med denne bog. Men hun er også en kvinde, der giver læseren mulighed for at reflektere over de tunge samfundsmæssige og kulturelle forventninger, der er til at blive og være forældre ved at spejle alle de tabuiserede og komplicerede sider ved moderskabet.