Bjarne Reuter har i sit forfatterskab beskæftiget sig med en masse forskellige genrer. Han har blandt andet skrevet fantasy (”Shamran – den som kommer”, 1985), gysere (”7.a”, 1992), ungdomsbøger (”Zappa”, 1977) og humoristiske fortællinger iblandet et strejf af samfundskritik (”Bertram”-serien, 1975-1989). Bjarne Reuter er med andre ord en forfatter, der mestrer det meste.
På tværs af genrer har mange af bøgerne det til fælles, at de skildrer barnets møde med den store verden. Det kan være på jagt efter en franarret formue blandt sørøvere og slavehandlere (”Prins Faisals ring”, 2000), en tur med en gul flyvemaskine til Odsherred (”Kaptajn Bimse og Goggeletten”, 1992) eller det at se et par bryster for første gang i en kælder i Brønshøj (”Månen over Bella Bio”, 1988).
Et andet fællestræk er Bjarne Reuters forkærlighed for de skæve børn. Dem der f.eks. ikke har det rigtige tøj på eller kender de sociale koder. Til trods for at disse børn, hvad enten de hedder Buster, Bertram eller Hodder, oplever afvisninger og nederlag, er de alle udstyret med et ukueligt mod på livet og en tro på egne evner. Om sin kredsen om denne karakter siger Bjarne Reuter selv: ”Jeg havde den opfattelse, at børnelitteratur var fyldt med helte. Jeg kunne bedre lide antihelte, som var der på trods og til trods for, at det, de gør, alligevel tilgives, fordi de samtidig er klodsede og kiksede på deres egen måde. De er anarkistiske og samtidig elskelige. Jeg kendte ikke miljøet specielt godt, men jeg havde en idé om, hvordan det var. Jeg ville gerne skildre de her mennesker på bunden, som man ikke hørte så meget om. Dengang læste folk jo Jan-bøger og så videre. Jeg ville undersøge, om man kunne beskrive børns liv og vilkår på en anden måde.” (Benjamin Krasnik: Bjarne Reuter elsker ungerne fra Vanløse. Kristeligt Dagblad, 2012-07-14).
Endelig spiller mødet med det magiske, det uforklarlige og det overnaturlige en stor rolle i Bjarne Reuters forfatterskab. Det kan være som et udefrakommende element, der bryder ind i hovedpersonens liv og skaber en forandring. Det gælder for Hodder, der møder en fe og efterfølgende får en ven. Det kan også være som en flugt fra hverdagens problemer, som det er tilfældet med Buster, der tryller sin krasse barndom mere magisk.