Vindens port

Citat
”Det har forøget min anseelse, at jeg har fået en søn. Det er også, som om det gør byen mere sikker på fremtiden. Allerede fra Ahmad kan gå, tager jeg ham ofte med, fordi jeg er så stolt af ham.”
”Vindens port”, s. 214.

”Vindens port” fra 2021 er Anne-Cathrine Riebnitzskys første historiske roman. Den foregår i begyndelsen af 1300-tallet ifølge den kristne tidsregning eller i 700-tallet i den islamiske kalender, som hovedpersonen Ibrahim Banu Said benytter sig af. Han er maurer og borgherre på bjergfæstningen Al Qalat i Andalusien. Et sted, der har ry for at være umuligt at belejre. 

61411437

Ibrahim opdrages i sin fars vidende ånd, og da han er gammel nok, overtager han arbejdet med at sikre byens indtægter og frodige handelsliv, samt pleje de nødvendige alliancer. Hans første kone er den kløgtige Addis, som hans forældre vælger til ham, da han er helt ung. Sammen får de datteren Fatima. Siden følger endnu en datter og sønnen Ahmad, der for en stund sikrer familiens fremtid og Ibrahims ære, indtil han dør af et slangebid til stor sorg for både forældre og byen.

Ibrahims anden kone Sawda er datter af en nærliggende borgherre. Han forelsker sig hovedkulds, da han første gang ser hendes blå øjne og sorte hår. Sawda er god til at synge og danse, men har tendens til at blive jaloux – både på Ibrahims tredje kone, den sorte Nubis, som Ibrahim har købt på et slavemarked, og på hans dedikation til de heste, han elsker at omgive sig med.

Romanen er fortalt i 1.person af Ibrahim, der undervejs også henvender sig direkte til et du, der først langsomt bliver afsløret som en kristen kriger, der har belejret hans by og fordrevet hans folk derfra. Fortællingen strækker sig over en årrække, men springer frem og tilbage i tid, således at Ibrahims anden pilgrimsrejse til Mekka med hans tre koner beskrives inden den første, som han foretog alene som helt ung mand. 

Den veludviklede muslimske kultur, særligt overklassens dannelse, kunstneriske begejstring og videnskabelige interesse, men også Ibrahims gode moral står centralt i romanen. Eksempelvis beder han sine mænd om at betale for det får, de har stjålet fra de lokale under et angreb, og han fremhæver ofte, hvor renlige hans egne folk er og beskriver, hvordan maurerne mødes i de gamle romerske bade, som de kristne ikke bruger, da deres forstand på hygiejne ikke er nær så veludviklet som muslimernes.