Klaus Rifbjergs forfatterskab har haft stor indflydelse på dansk litteratur. Selv var han i sin modernistiske digtning blandt andet influeret af forfattere som Johannes V. Jensen (1873-1950) og Tom Kristensen (1893-1974), men også af de samtidige, lidt ældre forfattere Leif Panduro (1923-1977) og Villy Sørensen (1929-2001). Det, Rifbjerg, Panduro og Sørensen havde til fælles, var især en optagethed af hverdagslivets sammenbrud, hvor de eksistentielle problematikker spiller hovedkaraktererne – og læserne – et puds. De tre forfattere skrev desuden hver især med en underfundig, lun humor og til tider bidende sarkasme.
Rifbjerg påstår selv, at han ”bankede sin modernisme ud på et grydelåg”. Ved et skribentmøde på Syddansk Universitet sagde han bl.a.: ””Under vejr med mig selv” er jo snydt ud af næsen på [Johannes V.] Jensens digte, tilsat noget, der er mit. […] Og så rabler det, og så kommer det fra alle sider. Der er Jørgen Gustava, der skriver sådan, og Jørgen Sonne, der skriver sådan, og Ivan Malinowski, der skriver sådan. Det bliver så til det der modernistiske gennembrud, som har karakter af hjemmesløjd. For mit vedkommende. Der er nogle af de andre, der er meget mere lærde, end jeg er.” (”Og så kan I jo næsten selv resten af historien”. Danskedigtere.sdu.dk, 1999-10-28).
Ud over de nævnte forfattere er det oplagt at se Rifbjerg i selskab med samtidige forfattere som Inger Christensen (1935-2009), der især er kendt for sin systemdigtning, og Per Højholt (1928-2004), der eksperimenterede med sproget og krydrede med tyk ironi.
Med sine ”Amagerdigte” kastede Rifbjerg sig ud i hjemstavnsdigtningen i forlængelse af for eksempel Jeppe Aakjærs ”Rugens sange” (1906) og Tove Ditlevsens ”Barndommens gade” (1943). Digtsamlingen kom til at danne forbillede for forfattere som Benny Andersen (1929-2018) og Dan Turèll (1946-1993) og kan ses som en forløber for den såkaldte bekendelseslitteratur i 1970’erne.
Rifbjergs forfatterskab trækker også tråde til mere minimalistiske forfattere som Helle Helle og Naja Marie Aidt. De tre forfattere deler et fokus på det konkrete og en særlig evne til at skildre dikotomier i det menneskelige sind såvel som i relationer.
Rejseskildringer fylder ligeledes meget i forfatterskabet, og her indskriver Rifbjerg sig i en lang tradition, som blandt andet tæller H.C. Andersen (1805-1875), Troels Kløvedal (1943-2018) og Ib Michael (f. 1945).