Klaus Rifbjerg var nærmest vanvittigt produktiv. Ifølge hans forlag Gyldendal udgav han flere end 250 titler, når alt tælles med: romaner, noveller, lyrik, essays, skuespil og filmmanuskripter. Genremæssigt spænder forfatterskabet over alt fra modernisme og legende eksperimenter over dybdegående psykologiske portrætter til satire og brede samfundsanalyser.
Klaus Rifbjergs forfatterskab har i høj grad været med til at præge og udvikle dansk litteratur – ikke mindst lyrikken. Med sin første digtsamling ”Under vejr med mig selv” var han med til at tegne modernismen i dansk lyrik, og 1960’ernes såkaldte konfrontationsmodernisme er opkaldt efter hans banebrydende digtsamling ”Konfrontation” fra 1960. Grundlæggende for konfrontationsdigtene er et forsøg på at møde omverdenen uden forudfattede meninger, men først og fremmest igennem sprogsansninger. Målet var at sætte sig fri af konventioner og studere verden uden anden sammenhæng end den, jeg’et kan etablere igennem sine sansninger og erindringer. Digtsamlingen ”Amagerdigte” fra 1965 blev endnu et nybrud i dansk poesi med sine enkle beskrivelser og scener fra barndommens land, der går under betegnelsen nyenkel poesi.
I mange af Klaus Rifbjergs værker løber 2. Verdenskrig som et bagtæppe. Det gælder f.eks. i ”Amagerdigte” og ”Den kroniske uskyld”, men i novellesamlingen ”Besat”, der udkom fem dage efter hans død i 2015, er livet under besættelsen det helt centrale omdrejningspunkt. Ofte skrev han sig også ind i aktuelle problemstillinger. Blandt andet kan romanen ”Brevet til Gerda” fra 1972 læses som en kommentar til EF-debatten.
Mange af Rifbjergs værker kredser om de vanskelige overgange i menneskelivet. Ikke mindst ungdomslivet, som mest sprudlende, rørende og dramatisk skildres i ”Den kroniske uskyld”. I samme roman tematiseres også den voksnes overgang fra at være et begæret og begærende væsen til at måtte se kroppen forfalde og blive glemt igennem den dæmoniske Fru Junkersen. Samme tema er centralt i flere af novellerne i ”Og andre historier” og danner også bagtæppe i romaner som ”Operaelskeren” (1966), ”Anna (jeg) Anna” (1969), ”Lena Jørgensen, Klintevej 4, 2650 Hvidovre” (1971), ”Vejen ad hvilken” (1975), ”Et bortvendt ansigt” (1977) og ”Det sorte hul” (1980).