Her gik Victoria

Citat
”Jeg kan stadig mærke hendes kys. Engang kyssede hun en dreng bag et skur. Det var hendes første kys. Han hed Peter og havde tabt begge sine fortænder. Måske kan han også mærke kysset endnu?”
”Her gik Victoria”, s. 15.

I 2020 udkom Glenn Ringtveds billedbog ”Her gik Victoria”, der har illustrationer af Charlotte Pardi.

Lige inden jul mister en pige sin mor. Moren hed Victoria, og inden hun døde, fortalte hun pigen om de spor, som et menneske gennem et liv sætter i verden. Efter morens død følger pigen Victorias mange spor. Nogle af dem er fysiske, som Victorias navn ridset ind i et skolebord. Et bord som mange år senere stadig står på pigens skole. Andre er sensoriske og knyttet til erindringen, som for eksempel følelsen af morens kys. Og nogle af sporene sidder inden i andre mennesker. I morens barndomsveninde Maj, der engang begravede en skat med Victoria, i mormoren, der kan huske, da Victoria var lille og selvfølgelig indeni pigen selv. Sporene hjælper på den måde pigen med at holde mindet om hendes mor levende.

48170234

Tematisk kredser ”Her gik Victoria” om sorg, savn og det at leve videre, når man har mistet en, man elsker. Pigen følger gennem bogen de utallige spor, som hendes mor har sat i verden og efterladt i andre mennesker. Sporene rummer en dobbelthed, for de er både forbundet med gode minder om alt det, Victoria gjorde, elskede og udrettede og med et hjerteskærende savn, fordi hun ikke længere lever og sætter nye spor.

Bogen består af tolv opslag, hvor der på venstre side er en kort tekst og på højre side en illustration, der skildrer tekstens indhold. Hvert opslag har en overskrift i form af en kalendermåned. Fortællingen bliver således en rejse gennem årets måneder, der hver og en rummer spor efter Victoria. En rejse, der på første opslag viser pigen, der står alene i sneen omgivet af fodspor, og ender i endnu et snelandskab, men denne gang med pigen, der står og smiler, omgivet af kælkende børn.