Jonas Rolsteds anden bog, ”Abandon. Green Language” (2015), er fuld af modsætninger: drøm og virkelighed, lys og mørke, evighed og glemsel, natur og samfund, et jeg og et du. I centrum af digtsamlingen er netop sorgen over et forhold, som er gået i stykker, og et du, som er borte. Efter en kort prolog følger afsnit som ”Jeg længes efter skovene”, ”Stilhedens tårne” og ”Green Language”.
51923332
Bogens gennemgående tematisering af en forlist kærlighedsrelation og erindringsglimt fra parforholdet kombineres med skildringen af en rejse til Iran, hvor samlingens jeg bl.a. møder den unge ingeniørstuderende, der hellere ville være musiker, og den flirtende unge kvinde Serve, som er underlagt social kontrol. Et andet afsnit handler om et mørkt og mytisk univers befolket af karaktererne Skjold, Aud og Gram – en sagnfortælling, som kæresteparret plejede at læse højt for hinanden.
Mens afsnittet om Teheran har en prosalyrisk, fortællende karakter, er andre af bogens afsnit båret af lyriske billeder, som gentages, flettes ind i hinanden og spejles. En spejling helt nede på sætningsniveau er også med til at skildre paradoksale og modsætningsfyldte følelser: ”Hvorfor ved vi først hvem vi er når vi forlader nogen? Hvorfor forlader vi først nogen, når vi ved hvem vi er?” (s. 35). Med opbrudte, opremsende passager viser der sig et rystet jeg, som sprogligt er ude af kurs. For at finde tilbage til sig selv synes jeget at have behov for at bevæge sig ud af sine vanlige cirkler og blive sig selv i det fremmede – med en rejse til Iran, en udflugt i tanken til et mytologisk univers og en bevægelse ud i naturen i længslen efter at blive forbundet med sine omgivelser: ”Naturen er en magtfuld lomme. Vi er en lomme i naturen. Naturen er en lomme i os. Vi må tyde vores liv gennem naturen. Naturen må tyde sit liv gennem os.” (s. 6). Naturen som en harmonisk tilstand synes dog at blive forkastet, den er også en slags sprog, og i bogens slutning hedder det: ”Ikke al sorg producerer samfund. Men den vestlige verdens sorg gør. Forlad sorgen. Forlad naturen. Forlad” (s. 136).
Rolsted blev nomineret til Montanas Litteraturpris 2015 for ”Abandon. Green Language”.