Louie Louie

Citat
”Jeg sidder og glor på hende, uden at høre hvad Flinke Britt står og snakker om. Jeg forestiller mig, at Aisha ville være flot med en orange turban på. Og en orange kjole og bare tæer. Pludselig drejer hun hovedet bagud og kigger på mig. Jeg når ikke at kigge væk. Hun stirrer mig direkte ind i øjnene. Jeg prøver at smile, og så sker der noget fantastisk, der aldrig er sket før. Hun smiler til mig!”


”Louie Louie”, s. 27.

I 2007 udkom Lilja Scherfigs første ungdomsroman ”Louie Louie”, som blev nomineret til Orla-prisen. Bogen handler om 13-årige Louie, der bor alene med sin far efter morens død nogle år forinden. Louie og faren har et dårligt forhold til hinanden. Faren drikker for meget efter konens død og gemmer sig i kælderen med sit dukketeater. Det gør Louie vred og ked af det, at faren ignorerer ham og svigter ham. Faren er kun interesseret i at vide, om Louie har lavet sin matematik, så Louie kan få en ordentlig uddannelse i stedet for et kreativt job.

26694396

Rolf er Louies bedste ven, som er adopteret fra Korea. Rolfs danske forældre giver ham al den omsorg og opmærksomhed, som Louie ville ønske, han fik af sin far. Hos Rolf drikker de te og spiser kage hver eftermiddag. I skolen er Louie hemmeligt forelsket i klassekammeraten Aisha, som han forsøger at gøre indtryk på.

Louie melder sig til en musikkonkurrence på skolen, som egentlig kun er for de ældste elever, og en mandlig lærer forsøger at forhindre, at Louie kan deltage. Men Louie får hjælp af den søde skolesekretær Mona. Hun kendte Louies mor, de var veninder, og hun viser sig at være en positiv støtte for ham. Louie sniger sig nogle gange ned i farens kælder og taler med farens teaterdukker, som lytter til ham og giver ham støtte og inspiration. Louies udfordring er at skrive en sang og lære at spille ordentligt. Det kræver mod at stille op i musikkonkurrencen, men han gør det. På samme tidspunkt indtræffer en voldsom hændelse i farens liv, som får ham til at indse, at han må lære at være der for sin søn.

”Louie Louie” handler om at miste en forælder og om omsorgssvigt, når den anden forælder ikke kan eller vil være der for barnet. Men bogen handler også om venskab, forelskelse og om at finde modet til at være den, man er. Historien er fortalt i tredje person, set fra Louies synsvinkel. Sproget er letflydende og troværdigt, og Scherfig skildrer de svære emner med en god portion humor og uden at blive sentimental.