Skygge-Baldur

Citat
”Guds ord skulle nå menighedens øre ”uforstyrret af idiotens bavlen” som pastor Baldur formulerede det efter den første og eneste af hans gudstjenester Abba deltog i. Med hensyn til det var han urokkelig.”

”Skygge-Baldur”, s. 73.

Den ganske korte eventyrroman ”Skugga-Baldur”, 2003 (”Skygge-Baldur”, 2005) er centreret omkring pigen Abba, som driver i land ved det sydvestlige Island i 1868. Hun er blevet svigtet af sin familie og har været slave blandt udenlandske sømænd. Botanikeren Fridrik B. Fridjonsson forbarmer sig over hende på trods af, at hun har Downs syndrom og af den årsag sædvanligvis ville være blevet slået ihjel ved fødslen i øsamfundet. De to opbygger et venskab; Abba trøster ham efter hans forældre er gået bort, og de lever sammen på Fridjonssons gård i pagt med naturen. Hun hjælper botanikeren med at indsamle og indeksere islandske planter og har selv en passion for fuglefjer. Sjón folder portrættet af Abba ud i et tilbageblik. Romanens nutidspunkt er vinteren 1883, da hun netop er død, og Fridjonsson giver slip på hendes jordiske rester. Ind imellem klipper forfatteren til kapitler dedikeret til præsten i området, Baldur Skyggeson, der jagter en hunræv henover terrænet. Han viser sig at bære en del af ansvaret for Abbas lidelser og træder snart i karakter som historiens skurk, der blandt andet har nægtet Abba adgang til kirken, fordi hun var anderledes.

25938828

Præsten modtager sin straf, da han utrætteligt forfølger ræven gennem sneen. Han får fat på sit bytte, men går til gengæld fra forstanden undervejs og bliver til skabningen Skygge-Baldur, der har mere tilfælles med dyr end mennesker.

Bogen indledes med beskrivelser af det islandske landskab, der næsten har karakter af prosadigte, men skønheden bliver lidt efter lidt iblandet dryp af ondskab. Et iøjnefaldende tema er, at det går folk ilde, som vil tage magten over det levende. Sømændene, der har holdt Abba fanget, mister deres skib, og pastor Skyggeson, som hverken vil tolerere, at ræven eller Abba går frit omkring, taber sin fornuft. Samtidig får Sjón understreget, at hvad end menneskene er modbydelige eller gode, kan de aldrig hæve sig over naturens love. Skyggeson kan ikke undgå en lavine, som kommer rullende, selv om han er nok så snu. Og Abba dør tidligt, fordi hendes krop ganske enkelt ældes hurtigere end gennemsnittets.