”Ædru” (2022) fortsætter i det autofiktive spor, som Jesper Stein indledte med ”Rampen” i 2020. Romanen indledes med en beskrivelse af den dag, hvor fortælleren begynder i alkoholbehandling efter mange års alkoholisme. Romanen følger et jeg, som bærer forfatterens navn, og det er hans erkendelsesproces, vi følger hen over de uger, behandlingen varer. Undervejs møder han og kommer tæt på en række andre misbrugere, da behandlingen foregår som gruppeterapi.
Den overordnede kronologi i romanen er formet af behandlingsforløbet, men erindringsglimt fra tiden før bryder kronologien.
62108347
Ved siden af behandlingsmøderne læser hovedpersonen bøger om og af andre alkoholikere, f.eks. Per Olov Enquists ”Et andet liv” og Einar Mar Gudmundsons ”Sindets tremmer”, som han dels spejler sig i og dels leder efter håb i. Romanen kredser bl.a. om spørgsmålene ”hvem er jeg uden alkoholen?” og ”hvilket liv er der på den anden side af misbruget?”.
En del af behandlingen går ud på at se sine løgne i øjnene – de løgne, som fortælleren undervejs opdager går igen hos alle deltagerne i behandlingsforløbet. Det er et nødvendigt element i behandlingen, at de skal gøre op med livsløgnene og for vores hovedperson, der er forfatter og læser, bliver det også til et nyt blik på de litterære nedtursfortællinger, han fra en tidlig alder har været betaget af: ”…alkoholen udgjorde en meget væsentlig del af klangbunden i min ungdoms sortsyn, som også næredes ved en dyb fascination af forfattere, som enten selv havde forsøgt at drikke sig ihjel eller besang rusen, opløsningen og meningsløsheden. Mine store helte var Hemingway, Kerouac, Carver, Lowry og Tom Kristensen.” (”Ædru” s. 61)