Små ærtespirer er kommet til syne
i blomsterkassens sorte muld
Hun stikker fingrene i jorden og griner
Så giver hun mig en håndfuld, lægger jorden
fugtig, smuldrende, i mine hænder”
”Syv lag” er både titel og tema for Julie Sten-Knudsens digtsamling fra 2021. Ved et kejsersnit skal lægen igennem syv lag for at komme ind til barnet: hud, fedtvæv, muskelsene, mavemuskler, bughinde, livmoder, fosterhinde. Bogens jegfortæller har fået akut kejsersnit, hvilket optager en stor del af de lavmælte digte, der også fortæller kejsersnittets gruopvækkende historie. Livet og døden er så tæt forbundet i fødslen, og digtene bevæger sig over mod andre sfærer, hvor liv og død skurrer mod hinanden: sommerfuglearter uddør, fordi mennesket vil lave oplyste cykelstier i deres habitat, klimaforandringer tvinger hvalrosser til selvmord, og vi udpiner jorden under os. Verden – og jeget – er i forvandling, og jeget er usikker på, hvad det er for en verden, barnet vil vokse op i.
39356732
Tre steder står ordene ”Akut sectio” på en side for sig. Det er betegnelsen for akut kejsersnit, og måske er det en opfordring til akut handling på klimakrisen. Digtene optræder i serier om kejsersnit, barnet, skoven, en dunkende varm sommer, klimaforandringer, jorden og en om ruiner og botanik, hvor naturen overtager menneskelige bygningslevn. Flere af disse digte er skrevet til et lydværk af billedkunstner Elsebeth Jørgensen, ”Ekko fra Esrum” (2019).
På trods af teksternes både meget voldsomme og alvorlige indhold er tonen observerende og næsten nøgtern. Hverken de følelsesmæssige dramaer eller de vidtrækkende perspektiver ved klimaforandringer bringer jeget i affekt, men der er stadig en tydelig nerve i digtene, en optagethed af uretfærdighed og en flod af følelser, særligt for det lille barn, som man følger gennem dets første leveår. Jeget iagttager barnet sætte sig i sanselig forbindelse med den fysiske verden: det putter mørkegrønt mos i munden, samler agern i en varm hånd og ælter sin mors ansigt. Landskaber vokser sammen, som arret efter skalpellen, menneske og jord ligner hinanden, barnet glider ind i civilisationen. I det hele taget er der en interesse for overflader; hud med creme, Stevns-kalk på mure, jord der er blevet endevendt. Samlet for de forskellige serier er en favnende omsorg for både ting, kloden og mennesker, og som sådan er ”Syv lag” en kærlighedserklæring til det bestående og det, vi så nemt kan miste.