De fem digtsamlinger om de fem sanser, Pia Tafdrup selv kalder en sansekvintet, har hun brugt ti år på at skrive. Den blev indledt med ”Smagen af stål” i 2014 og afsluttet i 2022 med ”Berøringen af hud”. Hver bog tager afsæt i hhv. smags-, lugte-, syns-, høre- og følesansen og består af 55 digte fordelt i ni afsnit. Fælles for digtene er den måde, de pendulerer mellem jegets nære, konkrete og personlige sanseindtryk og mere abstrakte afsøgninger af sanserne som eksistentielle og bevidsthedsudvidende.
Stålet i ”Smagen af stål” optræder gennem digtene som metafor for både det skabende og destruktive. Det former sig som økser, pile, krigsmaskiner, men også som den pen, digteren fører i digte og breve. Samlingen er skrevet på vrede, men rummer også en sårbarhed, der giver sig til kende i blide naturbeskrivelser af egern og rådyr, samt temaerne tab, sorg og død.
62186909
”Lugten af sne” (2016) har digte, der tager afsæt i den kemiske duft af rengøringsmidler eller duften af et nyfødt spædbarn. Duftindtrykkene kan også fungere som en påmindelse om fortiden. De kan med ét vække minder fra barndommen eller bringe afdøde familiemedlemmer til live. Tafdrup benytter sig af både metonymi og opremsning, når hun i digtet ”Næser, et sammenligneligt studie” lader jeget karakterisere passagerne på en flyrejse ud fra deres næser. Nogle er arrogante, andre ”fragter briller på næseryggen”. I ”Lugten hilser på mig” sammenlignes jegets egen personlige duft med et sultent rovdyr, der byder hende velkommen, da hun træder ind i sit hjem. Heraf udspringer erkendelsen af, at lugten ikke kan adskilles fra kroppen.
I ”Synet af lys” fra 2018 går lyset fra titlen igen. Det optræder som den lysning i skoven, hvor jeget begraver sin døde kat og i form af det lys, der stråler i elskerens blik. Derudover er der flere ekfraser dvs. digte, der beskriver udvalgte kunstværker af bl.a. Pablo Picasso og Frida Kahlo. ”Lyden af skyer” (2020) har på samme måde et afsnit, hvori digtene er skrevet til sange af forskellige musikere, heriblandt Patti Smith og Brian Eno. Ellers er mange af de lyde, jeget bemærker og fremhæver, ikke aktive tilvalg, men en uundgåelig del af omgivelserne. For eksempel opremses der i digtet ”Uønskede lyde” en spyflues helikoptersurren, en bilalarm, byens støj og et bombefly i et krigshærget land. Stilheden står tilbage som en naiv utopi, en umulighed, da man ikke kan vælge de auditive indtryk fra.
Det er ikke tilfældigt, at følesansen er den sidste i suiten. Den er i Tafdrups univers hævet over de andre sanser. Huden indrammer det enkelte menneske og afgrænser derfor jeget fra dets omgivelser. Samtidig er det med huden, at jeget møder verden i form af berøringer af alt fra en pakke gær og en roses fløjlsbløde kronblade til den elskedes læber og fingre på hendes krop. ”Berøringen af hud” fra 2022 består ikke af deciderede erotiske digte, men de tematiserer ømhed, nærhed, intimitet og kropslighed.
Den konceptuelle kvintet om de fem sanser fremstår i sin helhed som Pia Tafdrups poetiske bevisførelse for, at det er en fælles menneskelig erfaring at kunne sanse, og sansningen bliver derved en nøgle til virkeligheden.