Alt

Citat
”Jeg er den næstmørkeste og med mit kortklippede hår og navn, er der mange der tror jeg er en dreng, og måske det er derfor det er mig de råber Fremmedarbejder efter. Jeg råber altid tilbage, at jeg er Verdensborger hvis de ellers ved hvad det er! Men engang gjorde jeg det, så min far hørte det, og så slog han mig og hvæsede: ”Du er dansker!”” ”Fuglene, blomsterne, træerne”.
”Alt”, s. 89.

De otte noveller i Janne Tellers ”Alt” (2013) er underspillet voldsomme i deres ligefremme måde at fortælle om vold på. Børn tyr til selvtægt, når verden er ond imod dem, og moral tilsidesættes for hævn og retfærdighed.

Novellen ”Hvorfor?” er en dialog med den 15-årige Hans Peter, der har tæsket en anden med en jernstang. Om overfaldet bunder i opvækst, racisme, samfundet eller noget fjerde, er uklart, men novellen opridser alskens grunde til vold.

I ”Sådan vuggende i hofterne og øjnene rettet mod jorden” er det de mennesker, der bor ”på den anden side af banelegemet”, der er et problem for fortælleren. Han vil have dem til at opføre sig som han selv gør, som ”Nationen”, og retfærdiggør sine fordoms- og hadefulde holdninger, der trods en rummelig ytringsfrihed ender tæt på racismeparagraffen.

50847659

”Det tyrkiske tæppe” skildrer et barns renhed modsat sin fars tarvelige opførsel over for en reel tæppehandler. De danske turister har fordomme om de lokale, men barnet ser kun et menneske foran sig.

Barnet er også det klogeste i ”Gult lys”, hvor en stor dreng afslører sin far i at besøge byens prostituerede. Resolut, skamfuld og af frygt for at blive sendt i plejefamilie tager han sine små søskende med til Mexico.

”Fuglene, blomsterne, træerne” skildrer en pige med østrigsk baggrund, der ikke accepteres af hverken sin familie eller klassekammerater og som i afmagt ødelægger klassens have. Hun vil gerne ses for den, hun er, men hendes omverden har brug for kasser for at forstå, hvem hun er.

Et barn er også synsvinkelbærer i ”Slikpinde”, hvor en dreng tager alt for meget ansvar for sine omgivelser. Novellen viser, hvilke konsekvenser det har for et barn, hvis deres forældre ikke opfører sig voksent.

Endelig er ”Alt” en tekst om forfatterens arbejdsproces og det ”alt”, der kommer ud af hende som skrift: ”hvis fingrene taster rigtigt, så står der det mellem linjerne som jeg ikke vidste, at jeg vidste.” (s. 131). Generelt er novellernes børn både klogere og mere ordentlige end (deres) voksne, og ofte er de ofre for grænseoverskridende og selvoptagede voksne. Spørgsmålet er, om dårlige handlinger kan forklares med dårlige vilkår? Kan vold undskyldes med svigt? Hvad er egentlig ret og rimeligt? Det meste står mellem linjerne, så læseren skal selv finde frem til teksternes egentlige budskab.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Alt"