Eva Tinds ”Kvinden der samlede verden” (2021) er en historisk roman om den danske zoolog og mosmidesamler Marie Hammer, der levede fra 1907 til 2002. Eva Tind betegner selv bogen som en litterær fantasi: ”Jeg har i romanen benyttet mig af en del dokumentarisk materiale, der i vidt omfang er blevet litterært bearbejdet” (s. 436), skriver hun i efterordet.
38898205
Romanen er fortalt kronologisk i en vekselvirkning mellem Maries lommebogsoptegnelser og en personbunden 3.personsfortæller, der skildrer Maries liv fra fødslen i Nivå, til hun i 1990’erne på grund af alder og dårligt syn ikke længere kan forske i de mosmider, hun har brugt størstedelen af sit voksne liv på at indsamle, studere, tegne og navngive som bevis for, at kontinenterne engang har hængt sammen. Hun er en kompromisløs, ihærdig, grundig og stædig forsker, der i sit arbejde med at indsamle jordprøver fra forskellige kontinenter aldrig er bange, selvom hun rejser alene som kvinde i fremmede lande på en tid, hvor det ikke var normen.
Hun er flittig og systematisk i sit arbejde og har kun sagt ja til at gifte sig med den lidt yngre Ole på den betingelse, at ægteskabet aldrig må være til hinder for hendes videnskabelige arbejde. De får fire børn sammen, men moderrollen falder ikke altid Marie lige naturlig. Jo længere hun kommer med at kunne bevise sin videnskabelige teori om, at kontinenterne engang har været forbundet, jo mere falder hendes familie fra hinanden. Både relationen til tvillingesøsteren Aase og ægtemanden Ole påvirkes af hendes ambitioner og de lange perioder, hun er væk hjemmefra. Børnene bliver fremmedgjort over for deres mor, der i længere perioder er væk fra hjemmet på forskningsrejser og konferencer.
Tinds fiktive biografi er skrevet i en poetisk prosa. Den skildrer Hammers opvækst som tvilling i en skilsmissefamilie, hendes venskaber og vilde ungdomsforelskelse og oplevelserne på den kendte polarforsker Knud Rasmussens 7. ekspedition til Grønland. Tind beskriver den lykke, Hammer føler, når hun studerer insekter i sit mikroskop, men også den modstand, økonomiske usikkerhed og mangel på anerkendelse, hun møder som kvinde i et mandsdomineret forskningsmiljø.