”Ophav” fra 2019 er Eva Tinds tredje roman. Den handler om Kai, der er arkitekt, halvt koreaner og har datteren Sui med Miriam, der er en verdenskendt kunstner. Miriam har bevidst tilvalgt sin karriere og fravalgt moderrollen, så Kai har opdraget Sui alene i København, mens Miriam har boet i Japan og Sverige parallelt med, at hun i sin kunstneriske praksis har arbejdet med naturen i forskellige medier. Kai er den kærlige far, der har viet sit liv til at opdrage og drage omsorg for sin datter, så da Sui flytter hjemmefra, udløser det en eksistentiel krise for Kai, der vælger at rejse til Indien på et yogaretreat for at komme sig. Ved at vende de klassiske forældreroller på hovedet, problematiserer romanen traditionelle kønsroller og familiemønstre.
”Ophav” er en fortælling i flere spor, hvis perspektiv veksler løbende. Fortælleteknisk skiftes der mellem tre jeg-fortællere, så begivenhederne beskrives fra både Kai, Miriam og Suis synsvinkel. Handlingen udspiller sig mestendels i 2010, men med spring tilbage og frem i tiden. Der er enkelte barndomsminder, for eksempel da Sui og Miriam i 1999 er en tur i Hareskoven, og et par scener fra en nær fremtid, hvor Miriam er blevet gammel og demensramt.
46381173
Sui vil gerne være forfatter, og undervejs i romanen optræder enkelte af hendes notater. De er mere lyriske og sprogligt legende, end de ellers enkle, dialogbårne og beskrivende prosastykker, som udgør størstedelen af romanen. For eksempel skriver Sui i et notat om naturen: ”Naturen er upraktisk./ Rund./ Naturen er et hul/ i jorden./ Naturen er af jord/ og huller./ Jorden er en mor, der holder fast i naturen som et barn.” (side 52). Ind imellem indflettes forskellige breve og et uddrag af et interview, Miriam giver til et amerikansk kunstmagasin.
Både Sui, Kai og Miriam er formet af deres ophav; de utraditionelle og opbrudte familiekonstellationer, de er vokset op i. De tre jeg-fortællere er på hver deres måde splittet mellem kunsten og kærligheden, naturen og civilisationen, og for Kai er spiritualitet også et tilbagevendende dilemma.
Romanen undersøger, hvordan menneskelige relationer ikke altid er, som man forventer. Suis mor og kæresten Anton er fraværende, selvoptagede og forblændede af hhv. ambitioner og ideologi, mens fremmede eller perifere personer i Suis liv viser sig at udvise mere omsorg for hende, end dem, der burde være hendes nærmeste.