Amalie Laulund Trudsøs tredje roman, ”Kunstnerhjem” fra 2025, strækker sig over fire årtier og beskriver, hvordan hovedpersonen Signes liv udfolder sig fra teenageårene i Slagelse under besættelsestiden til det modne kvindeliv, hvor hun som alenemor til tre driver butik i Taarbæk i 1970’erne.
140416576
Signe vokser op i en velstillet dyrlægefamilie med kokkepige og stuepige, hvor køkkenet præcis som i tv-serien Matador danner en tryg ramme fuld af liv og latter for Signe og hendes to søstre. Sorgløsheden, som krigens ophør ellers varsler, slutter brat, da den ældste søster Anna dør af børnelammelse. Sorgen følger Signe gennem livet, ligesom drømmen om at male. Men i stedet for at udleve den gifter hun sig med en maler med rod i arbejderklassen. Med tre børnefødsler i rap og en krop, der er ved at segne, er der ikke tid til meget andet end moderskab og husmoderlige pligter. Ikke før hendes mand Johan forlader hende. Fast besluttet på at forsørge sig selv og børnene åbner hun butik og underviser syhold.
Signes liv skrives ikke frem som en naturlig sammenhængende fortælling, men snarere som en række nedslagspunkter i et kvindeliv. Romanens kapitler er skrevet som scener, der kan virke tilfældigt udvalgte, og det bliver op til læseren at forstå scenernes betydning i Signes liv. På samme måde er det også op til læseren at danne sig et billede af Johan som karakter. Signe selv afholder sig fra at dømme ham, selvom flere af hans handlinger godt kunne kalde på en dom, som når han slår børnene eller går fra hende med ordene: ”Nå, Signepige, jeg har sgu fundet en anden.” (s. 167).
Amalie Laulund Trudsø indfanger detaljer og beskriver huslige gøremål, lys og børneleg så sanseligt, at læseren næsten kan mærke en dejs tørre kølighed og se Taarbæks lave decemberlys. Hun skriver i det hele taget sanseligt om kvindelivets vilkår, der er romanens hovedtema og behandler temaer som ulighed, længsel, klasserejse, frigørelse og retten til egen krop.
”Kunstnerhjem” er en scenisk indføring i en kvindes liv og udvikling med fokus på hovedpersonens erfaringsverden og sproglig sanselighed.