Happy Happy

Citat
"Klasse 1, 2, 3, 4, 5, fucking bullshit var min overskrift. Og min første sætning lød sådan her: Man kan putte mennesker i kasser, men hvad opnår man ved det? Jeg skrev en masse andet fis. Mine fingre flimrede hen over tastaturet, som om jeg havde sniffet noget sært. Jeg hamrede løs. Det var rart, jeg var nærmest lettet bagefter. Tænk, at man kan føle sig lettet af at skrive ting på en computer. Mennesker er mennesker, skrev jeg som afslutning og tænkte på far.”
”Happy Happy”, s. 136.

I 2021 udgav Mette Vedsø ”Happy Happy”, der handler om den 13-årige dreng – og fortæller – Urban, der bor med sin far i ”byens grimmeste hus”. En dag i skolen introducerer læreren 7.A til begrebet om socialklasser, og det går op for Urban, hvor stor forskel der er på rig og fattig – og at han befinder sig allernederst på rangstigen. En skam flytter ind i ham, og han begynder at lægge mærke til, hvor nice det er hjemme hos hans bedste ven Kerne, hvor der både er en quooker og en mor, der kører en til håndbold. Hos Urban er hans mor død, de tager altid bussen og har indrettet sig med møbler fra genbrugspladsen, hvor hans far arbejder.

61894764

Under en håndboldkamp får han nok af at sidde på bænken og går sin vej. Finder i stedet en bænk i byens rigmandskvarter. Her møder han den omsorgsfulde Louise, og efter nogle muntre forviklinger går Urban hjem med hendes afdøde mands dyre golfsæt over skuldrene. Efter en prøvetime i golfklubben viser det sig, at han har talent, og med lidt nyt tøj fra Kernes mor bliver han fast mand på golfbanen. Han har også fået møvet sig ind som matematikhjælp for den rige pige Martine, hvis mor bruger Urban på sin Instagram. Det hele er spundet ind i løgne, og det går selvfølgelig op i limningen på et tidspunkt, og Urban må gå til bekendelse over for ikke mindst sin far. Fordi hans far altid råber ”rige svin” efter alle dem med penge, er det svært at fortælle, at han er begyndt til golf og hænger ud med overklassen.

Mette Vedsø skriver let og humoristisk i en troværdig 13-års jargon og har lagt meget af persontegningen ind i de mange dialoger. Urban afslører for eksempel sin uvidenhed i de mange spørgsmål, han stiller. Det er både sjovt og rørende at opleve Urbans erfaring af klasseforskelle, når han skamfuldt ser sit eget liv udefra og imponeret kommer hjem til de velstillede. Men mødet med Martine bliver også en øjenåbner for ham, for måske er lykken ikke at have rige forældre, men nærværende forældre – og det har Urban. Og som psykologen Louise minder om, så kommer man længst med ærlighed og ved at være tro mod sig selv, og den erfaring gør Urban sig med en hel del røde ører undervejs.

”Happy Happy” er en varm roman om fordomme, selvforståelse og klasseforskelle og om den grundlæggende frygt for at såre dem, vi elsker.