Tritonus – en skærgårdsfortælling

Citat
”Da han kørte gennem det afsvedne sommerlandskab mod kirkebyen, blev han grebet af en følelse af bundløs ensomhed og tab. Tilstanden varede kun et minuts tid, men den indeholdt skyld og modvilje, og modviljen var rettet mod ham selv, som om hans liv havde været værdiløst og han havde forsømt at blive det menneske han havde været bestemt til at blive.”
”Tritonus”, s. 406.

I romanen ”Tritonus”, 2020 (”Tritonus – en skærgårdsfortælling”, 2020) skifter Kjell Westö hovedstaden Helsingfors ud med den finske skærgård, og fortiden med en nær fremtid, hvor folk går med mundbind, og hvor sommeren i juli bliver så hed, at en hel ø går op i flammer.

I sin søgen efter ro og nærhed til andre mennesker har den berømte dirigent Thomas Brander brugt næsten alle sine penge på at opføre et overdådigt sommerhus lidt uden for den lille by Ravais i skærgården. Casa Tritonus kalder Brander syrligt sit nye lille palads, opkaldt efter et sæt af uharmonisk klingende toner. Her vil han trække stikket imellem sine rejser rundt i de europæiske storbyer oven på nogle turbulente år med nedture, både professionelt og personligt. På lidt kluntet maner bliver han gode venner med naboen Reidar Lindell, der efter sin kones død bor alene i sit hus, opkaldt efter sin datter Maja, der som læge rejser verden rundt og skyper hjem til sin far på en ustabil internetforbindelse. Ved siden af sit job som skolepsykolog er Lindell byrådsmedlem og spiller også i rockbandet Rainbow, der ved forskellige lokale begivenheder i det lille skærgårdssamfund spiller op til dans med alt godt fra populærmusikken på repertoiret.

48622348

I musikken finder de to hovedpersoner, Brander og Lindell, et fællesskab, omend deres kendskab og forhold til musik har hver deres udgangspunkt. Men også ensomheden er de sammen i, og de må hver især slutte fred med minderne om de kvinder, som de har elsket, mistet, har forladt eller er blevet forladt af.

Historien fortælles skiftevis fra Thomas Branders og Reidar Lindells perspektiv, og igennem deres iagttagelser og samtaler udfoldes også de andres liv i det lille lokalsamfund: den fraskilte Bigi, der må vende hver en mønt, og hvis mutte teenagesøn Jonas lever et indesluttet liv og sympatiserer med højreradikale idéer; lægen Hakola, der lader en flygtning arbejde i sin klinik; miljøarbejderen Annette, der sammen med Lindell må rykke ud og undersøge en massedød blandt fugle i en af fjordene. Den lille by Ravais er fortællingens epicenter, men i bedste Westö-stil trænger verdens problemer og konflikter sig på, og #MeToo, klimakrise og pandemier er vævet ind i Ravais-boernes liv og hverdag.