Som vi har til fælles med pattedyr, fugle og nu måske også maskiner.
Som vi væver om natten, og som trævles op, når vi vågner.”
Amalie Smiths ”Thread Ripper” (2020) løber under genrebetegnelsen hybrid i to adskilte spor: På bogens venstresider teksten NOTER og på højresiderne tekstsporet .TXT. Sidetallene følger hver sin tekst, og mellem kapitlerne er der optrykt billeder, der knytter sig til den pågældende tekst. Tekstens jeg er uddannet billedvæver og i gang med et billedtæppe til Digitaliseringsstyrelsen, som hun skaber på sin hjemmebyggede computer ’Thread Ripper’. Den forsyner hun med plantebilleder i den selvlærende algoritme, der arbejder med at skabe nye plantestrukturer.
.TXT-delen åbner med Odysseus’ kone Penelope, som på hans lange rejser vævede om dagen og til sine bejlere fortalte, at når klædet var færdigt, ville hun gifte sig igen. Hver nat trævlede hun stoffet op, brød ”et billede ned til dets fysiske bestanddele” (s. 4). Herfra følger historien om væven, om silken og om Ada Lovelace, der havde ”blik for den poetiske sammenhæng mellem maskinen og væven” (s. 8) og udviklede verdens første computeralgoritme. Vævens teknologi er forløber for matematik og skriftsprog, og med introduktionen af det binære hulkort var den første computer en væv: ”Vævere var de første programmører.” (s. 7).
48643329
I dag er vi på vej ind i den fjerde industrielle revolution (hvor biologi og software mødes), som der står på side 26. Fortælleren fodrer sin algoritme med Ada Lovelaces breve, og snart tager Ada selv til genmæle i lyriske tekststykker. I et sci-fi-agtigt stykke skyder Elon Musk og hans Starlink-projekt teksten ud i fremtiden, hvor billeder parrer sig og møl overtager verden.
Note-delen følger et jeg, der går ind og ud af en kærlighedsrelation til William (samme navn som Adas mand) og arbejder på et billedtæppe. Under navnet Ada rejser hun til Japan for at studere plantebevægelser, og hun er meget sanseligt til stede i verden: hvordan opleves lysets skiften? Hvad er en ko? Hvordan bevæger planter sig? Notedelen væver sig sammen med den mere essayistiske .TXT-del, blander det personlige med det faktiske, det indre med det ydre, det analoge med det digitale.
”Thread Ripper” er et hybridt værk, der portrætterer et tvivlende menneskes erkendelser og sansede kærlighed og samtidig optegner fællespunkterne mellem vævning og computeralgoritmer i et videnskabshistorisk spor, der ramler ud i en nær fremtid. Det er poetisk og begejstret, fuld af håb og frygt, optaget af DNA og kunstig intelligens.