Mødrenes gade

Citat
”Din fejltagelse skyldes den ældgamle måde, man opdrager piger på. Døtre har gerne deres mor eller andre kvinder som forbillede. Kvinder skal være lydige, bære deres kors i stilhed, holde sig i baggrunden, tale lavt, smile og tilgive alle alting. Der findes også mødre, der forsøger at indgyde deres døtre selvstændighed og frygtløshed, men så tager samfundet over og vender den opdragelse på hovedet. Det passer dem, der bestemmer.”
”Mødrenes gade”, s. 202.

I romanen ”Gata mæðranna”, 2021 (”Mødrenes gade”, 2021) tager Kristín Marja Baldursdóttir igen livtag med islandske kvinders tilværelse.

Selvom handlingen ligger forskudt bagud til en tid, hvor Mary Quants design, Rolling Stones’ musik og fjernsynet i private hjem og sangen ‘House of the Rising Sun’ (The Animals, 1964) var det nyeste nye, er tematikken om kønsroller, kvindeliv, kvinders muligheder eller mangel på samme stadig aktuel i 2021. Med beskrivelsen af kvindeliv, der ligger en eller måske to generationer bagud, får Baldursdóttir adresseret en kønsrolleproblematik, der dengang var meget tydelig, men hun får samtidig sået kimen til en tvivl om, hvor langt videre vi er kommet i dag.

38590219
I historien følger vi gennem en fortæller den unge og forældreløse Marin, der på nåde og fromme har fået husly hos det, hun tror, er hendes søster. Hun går i gymnasiet, en mulighed søsteren ikke fik, og den ulighed i muligheder og uddannelse er en kilde til konflikt mellem dem. Søsteren lader Marin arbejde for livets ophold ved at lade hende løse mange af de husmoderlige gøremål, mens søsteren selv arbejder. Mens den fattige Marin udover sine lektier sørger for børnepasning, madlavning, indkøb, syning og rengøring har hendes maskuline modstykke, den begavede overklassedreng Kristofer, mulighed for at feste, ryge, drikke og filosofere og desuden kunne lukke døren ind til sit eget store værelse. Han er fri. Det er hun ikke.

Vi følger Marin i overgangen fra barn til voksen og i hendes søgen efter både et hjem og et eget ståsted i tilværelsen. Den søgen bringer hende fra hus til hus i den gade i Reykjavik, hvor hun bor. For hvert hus møder hun kvinder og skæbner, der både er lig og ulig hinanden, men som alle har det til fælles, at der for hvert valg eller fravalg er store konsekvenser. Mænd er friere end kvinder, kvinder er tynget af pligter, ansvar og sociale normer – en ufrivillig graviditet kan bestemme en ung, ugift kvindes skæbne, mens en skilsmisse kan stemple en tidligere anset kvinde. Det er ikke kun en ulighed, der fastholdes af mænd, for selvom kvinderne på mange måder hjælper hinanden, udøver og fastholder de også selv normer, der er med til at holde kvinder nede.