Det er det, jeg selv tænker her på bænken i haven bag Villa Thira. Jeg fulgte stierne på skråningen bag huset og satte mig til rette på stenbænken. Det giver et ganske lille strejf af mening at komme hertil. At dyrke grønt og dø til sidst. At blive blandet op med universet.”
I 2025 udgav Solvej Balle næstsidste bind i septologien, ”Om udregning af rumfang VI”, som ligesom de øvrige bind slutter med en reel cliffhanger.
Her i sjette bind er Tara rejst fra Liège til et sted i Campania udenfor Napoli, hvor en gruppe arbejder i et fremtidslaboratorium, og hvor hun i første omgang bosætter sig i Villa Thira, inden hun senere flytter ind i de store beboede drivhuse. Her dyrker de grøntsager, som er deres ”sidste chance for at overleve uden at lægge verden øde (s. 50), eftersom de langsomt tømmer omegnens butikker og madlagre for mad. Samtidig er livet som gartner en uudtømmelig kilde til glæde for Tara, og havearbejdet knyttes til digter og filosof Philodemos, der boede i en villa ved kysten tæt på vulkanen Vesuv. Han var inspireret af den græske filosof Epikur, hvis tænkning fylder en betragtelig del af romanen. På den måde forbindes (det evige) nu med historien og den fælles tankemæssige grund, vi betræder i dag. De er ”kastet i land i Epikurs standsede have”, som der står (s. 55).
141276484
En gruppe arbejder på at afkode sortbrændte papyrusruller med topmoderne teknologisk hjælp, mens andre i et næsten slapstick-agtigt forløb stjæler og forbytter den græske Seikolos-søjle, der står i et hjørne af Nationalmuseet i København for at kunne bruge den som fælles gravsten.
Gruppen diskuterer ivrigt, om de kan finde et exit, en vej ud af den attende, eller om det kun er døden, der kan sætte dem fri? Døden nærmer sig for dem alle og tvinger dem til at overveje, hvordan de lever deres liv. Alt imens går Tara og savner Milas, optimisten fra Osnabrück, som hun delte sine torsdage med i Liège. Da han endelig ankommer, ændrer Taras fremtidshåb sig: i stedet for at drømme sig ud af den attende, vil hun nu gerne blive, for hvor forsvinder Milas og kærligheden ellers hen?
Historien tager en drejning, da karakteren Mira afslører over for Tara, at det var hende, der stjal hendes grønne notesbog i Düsseldorf for år tilbage – og at hun har fulgt efter Tara lige siden. Hun har endda besøgt Thomas og forklaret ham det hele.
I bogens slutning er alt oppe i luften: der går rygter om, at de dag #14712 kan slippe ud af den attende, men hvordan vil det foregå – og har de overhovedet lyst til at vende tilbage til den verden, der er gået i stå, mens de selv er blevet gamle?