I 2020 udgav Solvej Balle første bind af syvbindsværket ”Om udregning af rumfang”, som hun selv omtaler som ’spekulativ fiktion’. Heri møder læseren Tara Selter, der bor i en lille fransk landsby sammen med sin mand Thomas, som hun driver en antikvarisk webhandel sammen med. I den anledning er hun taget til Paris for at opkøbe nogle værker til videresalg, og dagen – den 18. november – går som forventet. Men da hun vågner på sit hotelværelse næste morgen, er der noget galt: det er den 18. november igen. Tara tager hjem til Thomas, der er vågnet op til 18. november uden at have nogen fornemmelse af, at noget er anderledes.
47714176
Tara er altså fanget i den 18. november med en klaustrofobisk bevidsthed om, at hun ikke kan komme ud af denne dag. Thomas lever i lykkelig uvidenhed om tidens fastfrysning, og snart kan Tara optegne præcise mønstre over dagen: hvornår Thomas står op, hvornår det begynder at regne og hvilken fase, månen er i. Til en start lever de sammen, men da det bliver for ensomt for Tara at være alene i tiden, flytter hun ind i husets gæsteværelse, og kommer kun ud, når Thomas er ude at gå. Endnu senere flytter hun ud af huset, og da årsdagen for den oprindelige 18. november nærmer sig, tager hun tilbage til Paris for at forsøge at finde en sprække i tiden, som hun kan undvige igennem.
Der er en tiltagende uhygge gennem romanen, i takt med Tara og Thomas kommer længere og længere væk fra hinanden i tid (men ikke i rum), og som Tara kommer i tvivl om sin egen dømmekraft og handlemuligheder. For at holde styr på tiden tæller Tara dagene og begynder at skrive noter hver dag. Nedskrivningen har en helende effekt, men måske er det nytteløst: ”Måske er mine sætninger blot gentagne opkald til en redningstjeneste, hvor ingen tager telefonen.” (s. 97), som der står. Helt grundlæggende filosofiske spørgsmål løber gennem værket: Hvad er tid? Hvem er jeg, hvis tiden er gået i stå? Hvad sker der, når tid og rum ikke følges ad?
Taras optegnelser bevæger sig fra videnskabelige refleksioner over situationen, en opgivende tristhed og til en begejstret nysgerrighed, da hun køber et teleskop og erfarer, at hun kan se den samme himmel hver nat. Med denne eksistentielt filosoferende fiktion har Balle lagt op til en større afsøgning af tidens gang og stilstand i de kommende bind af ”Om udregning af rumfang”.