– Det ved jeg nu ikke, svarer hun dæmpet og stryger en hårlok om bag øret.
– Jo, det synes jeg.
– Nej, jeg tænker af og til på noget, mor plejede at sige til min søster og mig: Hold ud, ti stille, bliv ved.”
Kim Blæsbjergs roman ”De bedste familier” (2023) følger i sin form og sin ambition i sporet på den tidligere romantrilogi. Det er en kollektiv og stort anlagt fortælling i fem dele og over små 600 sider om perioden fra 1953 til 1962. Vi er i forfatterens hjemegn Lemvig, og omdrejningspunktet er kemikaliefabrikken Cheminova. Fabrikken flytter i starten af 50’erne til Vestjylland og bliver den drivende kraft for arbejdspladser, øget velstand og udvikling. Men forfatteren vil også fortælle den anden side af historien, for fabrikken er jo synonym med Danmarkshistoriens nok største miljøskandale. Ikke bare blev Limfjorden og Vesterhavet svært forurenet i takt med fabrikkens fremgang, også medarbejderne på fabrikken blev udsat for voldsom forurening i arbejdet med kemikalierne. Det er denne bagside, som interesserer Blæsbjerg. Hvordan konsekvenserne ved arbejdet på fabrikken sivede over i familierne omkring fabrikken.
Historien holdes sammen af en fortællermæssig dobbelttråd. På den ene side står arbejderfamilien Christensen fra Lemvig med Niels og Margrethe og deres tre børn. På den anden side tilflytterfamilien med Jørn, der er chefingeniør på fabrikken, og Karin og deres datter Vibeke.
135280178
Niels er med fra fabrikkens start og oplever i takt med den materielle fremgang også de giftige konsekvenser på egen krop. De fortrænges dog af loyalitet over for arbejdspladsen, og de giftige sider af arbejdet siver ind i familielivet som en tyngende tavshed. Det er svært at sætte ord på svineriet af naturen, følelsesløsheden i fingre og fødder, udbrændtheden og koncentrationsbesværet. Også i chefingeniøren Jørns familie hersker tavsheden og fortrængningen. Her handler det om at se bort fra alt det beskidte, der foregår, og fastholde det glorværdige i egen karriere og rolle som fremskridtets mand. Ved siden af mændene står kvinderne i romanen, men på ingen måde som bifigurer. Det er en styrke, at romanen kommer under huden på alle de centrale karakterer – både mænd og kvinder. Og læseren kommer helt tæt på de menneskelige dramaer, der ulmer i hjemmene. For også kvindernes liv præges af deres forknytte ægtemænd og fabrikkens kvælende effekt på familielivet. Og de kan ikke bare følge med som statister i deres egne liv.
Romanen er en skildring af overgangen fra efterkrigstiden til det moderne velfærdssamfund. Familierne og fabrikken bliver brydningspunkter for en række interessante dynamikker. Det handler om den kulturelle omvæltning i 50’erne, som også finder vej til Vestjylland; det gælder rollerne mellem de lokale og tilflytterne, og det gælder særligt opbruddet i kønsrollerne og familierne.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "De bedste familier"