Perfrkt. Han åbner øjnene igen, og der sidder den, butterflyen. Perfket. Eller helt fin i det mindste.”
I 2020 udkom Lars Frosts ”Havet / Ars topiaria”, der er en livfuld skipperskrøne; en fantasi om skibe, dufte og hav og om at finde et godt sted at bo. Titlens ars topiaria er kunsten at forme og klippe buske i sirlige former, hvilket har en rolle i bogen og samtidig kan beskrive kunsten at skrive et litterært værk ved at forme og klippe sproget i sirlige former.
Væk er den realistisk funderede og fremadskridende fortælling om en vred mand, som Lars Frost tidligere har udfoldet. I stedet har vi en længselsfuld og vidtfavnende beretning om besætningen på et skib, hvor de i begyndelsen kun er fire, men løbende tager nye passagerer ombord. Skibet sejler gennem storme, rider over bølger og lægger til kaj i fremmede byer, der udforskes med en sanselig nysgerrighed. Fortællingen berettes af et vi, skiftevis et jeg, når de nyankomne på skibet fortæller deres ofte ulykkelige historier.
48041248
Tid og sted er udpræget ikke-lokaliserbart. Der er havne, bjerge, tårne, dale, markeder, haver, badehuse og torve, og begivenhederne udspiller sig både i nærmest middelalderlige rammer og i storbyer med biografer og sporvogne. De flade karakterer er arketyper: morderen, præsten, studenten, lægen, enkefruen, og samtalerne kredser om uomgængelige emner som duftene fra markedet, kærligheden, vejrliget og kunsten.
Ordvalg og tone er arkaisk, altmodisch og veksler mellem forskellige sprog. Der citeres både direkte og omskrevet fra et væld af litterære værker, og ”Havet” er en begejstret tak til Frosts forgængere, som de er anført bagest i bogen: Baggesen, Bellman, Capote og Goethe, Kierkegaard og Aakjær m.fl. Mens personerne drives af en længsel efter både at være undervejs og ankomme, skrider teksten frem i et rytmisk og duvende og til tider eksalteret sprog: der er kursiver, versaler og udråbstegn, der er gentagelser, opråb og dramatiske dialoger. Karaktererne humper og hopper og lister og marcherer og tramper, og de mange kursiverede bevægelsesverber understreger pulsen og fremdriften i teksten.
”Havet”, der ikke ligner megen anden dansk samtidig litteratur, er et spændstigt og udpræget litterært værk, der hylder ordene, sprogene og litteraturen i et ekstatisk og berusende ridt.