Som sin sidste bog udgav Beate Grimsrud i 2019 romanen ”Jag föreslår att vi vaknar” (”Jeg foreslår at vi vågner”, 2021) på svensk. I 2020 udkom den på norsk, også forfattet af Grimsrud selv.
Romanen følger forfatterens alter ego Vilde Berg, der er forfatter, dramatiker og filmskaber og bor i Stockholm. En dag får hun brev fra sygehuset med beskeden, at hun har brystkræft. Det sætter ikke kun gang i opslidende kræftbehandlinger og møder med kortfattede læger, men også i et kærligt blik på barndommen, opvæksten og ikke mindst på Mor. Denne livsdefinerende mor dør undervejs i fortællingen, der strækker sig over fire år.
39294869
Vilde er omgivet af kærlige venner, kloge naboer og livsvidnet O, der stiller op i alle kriserne og bygger den sauna i deres hytte, som Vilde efterspørger. Til stede i romanen er også karaktererne Ræven og Rotten, som bliver vakt til live gennem Vildes morfars magiske guldpen: Hvis man skriver eller tegner, hvad man VIRKELIG har brug for og puster på det, så bliver det virkeligt. Barndommens eventyr lever videre hos den voksne Vilde, der konstant udfordrer og definerer, hvad litteraturen er og kan. Romanen rummer på den måde både poetik, barndomserindringer fra Dovrefjeldene i Norge og en lige så resigneret som galgenhumoristisk gennemgang af kroppens opløsning og forfald. Læseren er med helt inde i scanneren, hos parykmageren og til de samtaler, Vilde har med sine venner: Hvad er et liv – og hvordan lever man det, hvis man skal dø? Fantasien kan man heldigvis altid ty til, for der bestemmer man selv både handlingen og slutningen.
Beate Grimsrud skriver i en springende form og i et højt tempo om katastrofen indefra og samtidig med en æstetisk distance til den. Tiden, døden, livet, håbet og kærligheden står ikke overraskende centralt, men også glæden ved at købe en gul lynlås, se lyset skifte og læse en god sætning. De små ting, der giver livet værdi, når man indser, at det ikke varer evigt. Samtidig reflekterer Vilde over menneskets forhold til naturen, klimaforandringer, kønsidentitet og det heldige i at blive kræftsyg i et socialdemokratisk smørhul.
Beate Grimsruds sidste værk er en personlig og gribende fortælling om at være et stædigt, forfængeligt og meget levende menneske fanget i en døende krop.