Det raseri, læseren blev bekendt med i ”Bjørnen”, er også en central drivkraft i Katrine Marie Guldagers mest autofiktive værk til dato, ”Det samme og noget helt andet” fra 2021 (teksten er 50 % auto, 50 % fiktion, som der står).
Heri følger man i to nutidsspor jegfortælleren: i en tiårsperiode, fra hun som 21-årig mister sin bedste veninde og sin far inden for en uge, til hun som 30-årig har udgivet et par bøger på Gyldendal og er i gang med uddannelse og psykoanalyse. I 20 metarefleksive passager fra august 2019 til juli 2020 funderer den voksne forfatter over, hvorfor hun skriver denne roman: Hvilken nødvendighed byder hende at genbesøge sin egen komplicerede og sorgfulde historie, hvem kan have glæde af at læse dette? Hun kommer frem til, at det er den bog, hun gerne selv ville have læst, da hun som ganske ung for vild i sin egen familie.
38549545
Da fortællerens far dør, åbner det for ustyrlige bevægelser i familien, og pludselig er hverken relationen til hendes mor, søster eller faderens familie til at regne med. Hun føler sig udenfor og misforstået, og trods de enorme sorger, det medfølger, har hun ikke lyst eller mod til at bryde med familien. For spørgsmålet er, hvad en familie er og hvad skal man finde sig i for at være del af den. Romanen er på den måde en undersøgelse af, hvad den kulturelt overleverede forestilling om en familie gør for ens egen familieforståelse.
Undervejs er fortælleren i Cuba og Zambia, hun begynder på Forfatterskolen og på universitetet, og hun opsøger trofast sin psykoanalytiker. Ikke mindst bredsiderne mod de æstetisk selvoptagede forfattertyper er skrevet med høj energi, og fortælleren foreslår, at moral også kan være et litterært kodeks. Stilen er ligefrem, konkret og klar, ligesom fortælletempoet holder et støt niveau. Efter ungdommens kaotiske navigering i tilværelsen er fortælleren som voksen kvinde landet i en traditionel kernefamilie med mand, to børn og hytte i Sverige. Herfra kan hun skue ned over det stof, som måske først var klar til at blive forløst, da forfatteren var dygtig nok.