Ofte stillede spørgsmål

Citat
”Jeg vil godt diskutere andres bøger og de menneskeliv, der er i dem, moralsk, praktisk, eksistentielt, men den sidste, jeg vil stille til regnskab eller diskutere sagen med, er sgu da forfatteren. Han er væk nu. Han har gjort, hvad han skulle, han har skrevet bogen, vi har ikke brug for ham længere.”
”Ofte stillede spørgsmål”, s. 174-75.

Hvor får du din inspiration fra? Hvad sker der, efter bogen er slut? Hvad er budskabet? Hvorfor er dine kvinder så svage og handlingslammede? Det er nogle af de spørgsmål, som Kirsten Hammann bliver præsenteret for fra forlagsredaktører, læsere og journalister, og som i forfatterens optik er næsten absurde at skulle forsøge at svare på. Som hun skriver i bogen ”Ofte stillede spørgsmål” fra 2017, har hun allerede sagt det hele, så godt som hun kunne, i sine bøger.

53472346

Hun er den helt forkerte at bede om at forklare alting yderligere. Og til dem, der spørger til hendes brug af sproget, er der kun at sige, at hun er ”en fugl, ikke en ornitolog” (s. 7). En litterær stemme, som forfatteren ikke selv kan forklare, hvordan formes eller bliver flyvende. Et anden gennemgående billede i bogen er, at det at skrive et skønlitterært værk for Hammann kan sammenlignes med sex. Det hele er ikke minutiøst planlagt på forhånd, og det kan ikke efterfølgende forklares ned til mindste detalje.

I den personlige og morsomme ”Ofte stillede spørgsmål” starter hvert afsnit med en dato, og det er da også en bog, som både består af en slags dagbogsnotater gennem et år og en poetik, der kredser om litteraturens væsen, og hvad det vil sige at være forfatter. Det vil sige livet som forfatter, når man er Kirsten Hammann. Et væsentligt omdrejningspunkt er pointen om alt det, hun som forfatter faktisk ikke gider tale om og svare på, fordi ikke er interessant: ”Ingen gider se min proces, mit rod, min gamle maling på væggene, affaldssækkene og der, hvor jeg kom til at smide et barn ud med badevandet. Ingen.” (s. 173). Et andet er en beretning om livet som forfatter, hvor der kæmpes med teksten og med tvivlen, og hvor man hurtigt kan komme til at føle sig som eventyrets kejser uden tøj på, som ganske snart vil blive afsløret. Det er ligeledes en skildring af de omkostninger, det har for de nære relationer, at man som forfatter i perioder bruger næsten alle sine kræfter i arbejdet med teksten.