I 2021 udgav Helle Helle romanen ”BOB”, der er en art selvstændig efterfølger til ”de”. Den unge mand Bob og den unavngivne jegfortæller flytter fra Lolland til Vanløse, og man hører detaljeret om deres indretning i lejligheden, aftensmad og indkøb. Fortælleren studerer på universitetet, og Bob får arbejde på Sømandshotellet i Nyhavn. Her møder han kvinden Kola, der inviterer ham med ind i sine cirkler, der er meget forskellige fra Bobs. Af og til får Bob og fortælleren besøg hjemme fra Lolland, hvortil flere kapitler er henlagt nogle år før den primære handling i 1985/86.
38484508
Bob er optaget af de smukt klingende vejnavne i Vanløse og af gader, infrastruktur og den perfekte rute. Kommer han nogensinde til at cykle på arbejde, som han hver aften lover sig selv? Han er en lidt ubeslutsom type, der tiltrækker andre mennesker, uden at han nødvendigvis vil have deres opmærksomhed.
Som i tidligere værker fylder mad og mærkelige måder at spise på meget, og tilsyneladende ubetydelige episoder optager romanen: Stuebirken drysser (og får sengen til at ligne et gravsted), en hornfisk er for stor til at være på tallerkenen, mælken til espressoen trækker skind, som Bob fjerner med en tændstik. Små bitte bevægelser får al opmærksomheden, mens de ægte dramaer (flytter Bob fra fortælleren? Hvorfor giver han Kola 8000 kr. i et pyramidespil? Hvorfor er han så handlingslammet?) kun berøres flygtigt. Bob associerer ret kraftigt og kan ved bare tanken om smagen af Liebfraumilch være tilbage i sin ungdoms mere eller mindre sorgløse udflugter. Disse associationsrækker definerer mange af romanens 47 korte afsnit.
Der er et ejendommeligt fortælleforhold i ”BOB”. Fortællerens ’vi’ burde betyde, at romanen fortælles af en jegfortæller, men der er ikke noget aktivt ’jeg’. Til gengæld ved fortælleren alt om, hvad Bob tænker og foretager sig, når de ikke er sammen. Det er på en måde en historie, der ikke kan fortælles. Sætningerne vender sig diskret væk fra gængs syntaks og ortografi, og sproget gør, hvad det vil. ”BOB” presser romangenren ved hverken at have et plot, fremdrift eller udfoldede romankarakterer. Til gengæld er den en muntert søvndyssende hyldest til litteraturens uendelige mulighedsrum.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "BOB"