Oxen-serien

Citat
”Det var også misvisende at kalde det for en ”overlevelsestur”. For mennesker med den slags ar på sjælden, som hans folk var brændemærket med, var hver dag en overlevelse. Syv dage om ugen, 365 om året. Der var intet behov for at spille rollen som naturens muntre sønner og tage på udflugt i den – for at overleve.”
”Gladiator”, s. 32.

Med sine foreløbig fem krimier om krigsveteranen Niels Oxen afdækker Jens Henrik Jensen magtens mekanismer. Middelalderens magtfulde rigsforsamling Danehof, der styrede både konge og samfund, eksisterer i en moderne version i Jensens Oxen-krimier. De første tre bøger, ”De hængte hunde” (2012), ”De mørke mænd” (2014) og ”De frosne flammer” (2016), udgør tilsammen én sammenhængende trilogi, nemlig fortællingen om Niels Oxens opgør med netop den hemmelige magtelite Danehof. En magtfuld kreds, der gerne strammer grebet om demokratiet.

29537461

Derudover tæller serien to selvstændige bøger ”Lupus” (2018) og senest ”Gladiator” fra 2021, for Jens Henrik Jensen var ikke færdig med sin hovedperson efter trilogien. Som forfatteren siger: ”Det lyder måske mærkeligt, men jeg føler, at det er min pligt at bringe Oxen endnu videre, selv om jeg ikke har opfundet nogen opfølgningshistorie endnu. Oxen kan så mange ting og derfor bruges til lidt af hvert. Han har jo foruden sin militære baggrund også en politimæssig baggrund. Og hans personlige og følelsesmæssige liv kan der stadig bygges på. Jeg er tæt på at turde love en fortsættelse.” (Anette Hyllested: Forpligtet af sin hovedperson. Fyens Stiftstidende, 2016-08-25).

Man kan læse krimiserien som en lang udviklingshistorie, hvor Niels Oxen fra at have vendt samfundet ryggen og være både hjemløs, mistænkt for drab og på flugt, bakser med at kæmpe sig tilbage, få fodfæste og noget, der minder om et normalt liv. Han er krigsveteran med PTSD, posttraumatisk belastningsreaktion, plaget af syv tilbagevendende mareridt og en slags repræsentant for Underdanmark, selvom han som soldat på først Balkan og senere en række øvrige missioner i udlandet repræsenterede magten. Som den eneste dansker har han fået Tapperhedskorset, den fineste militære udmærkelse herhjemme. ”En Rambo med dansk sind og smag” som anmelder Bo Tao Michaëlis har kaldt Oxen i Politiken (Bo Tao Michaëlis: Den danske Rambo kan slå ihjel med et knækket sugerør. Politiken, 2021-10-05).

Da den fjerde bog om Oxen udkom i 2018, var den fiktive traumatiserede soldat med sin stærke retfærdighedssans blevet så solidt et brand, at det var navnet Oxen, der prydede forsiden, hvorimod Jens Henrik Jensens eget navn og titlen stod mindre synligt.

Niels Oxen får kvalificeret med- og modspil af den kvindelige hovedperson i serien, Margrethe Franck. Hun er efterforsker i PET og fik som ung betjent amputeret sit ene ben efter en ulykke. Hun er handlekraftig og insisterer på, at ingen skal tage specielle hensyn, og så forstår hun Oxen og de traumer, han slæber rundt på. Også Axel Mossman er en central figur i serien. Han er mangeårig øverste chef for PET, og i løbet af serien bliver han pensioneret. Dog er han stadig en mester i at agere i en verden af hemmelige dagsordener. Indimellem har han gjort Oxen mere ondt end godt, fordi han jonglerer med dobbelte agendaer. Ikke sjældent skildrer Jens Henrik Jensen sine karakterer, både helte og skurke, i gråzoner, så forbryderne har sympatiske træk. Og omvendt.